Annonce
Trekantområdet

Venstre-folk sad tæt da 2021-holdet blev sat - nu går holdet efter at sænke S-flertallet

Venstres foreløbige hold klar til kommunalvalget i 2021. Fra venstre Kenny Bruun Olsen, Henrik Eriksen, Søren Schou, Peder Tind, Niels Martin Vind, Pernelle Jensen, Louis Lindholm og Christian Jørgensen. Foto: Nana Hanghøj
Corona.restriktionerne blev overholdt, selv om der var tæt mellem V-medlemmerne, da kandidaterne til det kommende byråds- og regionsrådsvalg skulle findes. Et hold på ni vil slås for at bryde den socialdemokratiske dominans.

Fredericia: Med tre måneders ufrivillig forsinkelse satte Venstre i Fredericia torsdag aften holdet, som skal tage kampen op mod de øvrige partier til kommunalvalget i 2021.  Et hold som vil kæmpe indædt for at sænke den socialdemokratiske dominans og vriste borgmesterkæden fra Jacob Bjerregaard.

Formand for partiforeningen Frances O'Donovan valgte at udsætte kampen om pladserne på kandidatlisten til en varm august-aften, og godt 80 medlemmer havde sagt ja tak til invitationen.

- Jeg havde håbet på 50 deltagere, så det var en dejlig overraskelse, at vi blev flere, sagde Frances O'Donovan.

Annonce

Coronaen var ikke glemt, og formanden sørgede for, at alle var med på at spritte hænder af og holde afstand ved bordene.

Dirigent Peder Hvejsel lagde ud med et mindeord for den gamle Venstre-kæmpe Martin Kragh, som døde efter kort tids sygdom i november 2019. Martin Kragh blev 93 år, og sad i 20 år i byrådet i Fredericia.

Tind i spids

Venstrefolkene lagde ud med hurtigt at vælge spidskandidat. Peder Tind blev enstemmigt valgt og satte hurtigt ord på den kurs, han sammen med sit nye kandidathold forestiller sig at føre valgkampen efter.

- Stolt af de resultater og forlig vi har været med i. Vi er med i forlig, fordi vi får noget ud af det. Vores politik kommer igennem, og det er jeg stolt af. Jeg tror på, at Venstre har et stort potentiale i Fredericia. Vi kan få et fantastisk valg sammen, sagde Peder Tind.

Blandt temaerne bliver at knække den historiske kurve med alt for mange på offentlig forsørgelse.

- Og så skal vi kæmpe for, at vi bliver flere fredericianere. Byerne omkring os vokser. Det går ikke. Vi skal være flere fredericianere, flere skal i arbejde og erhvervslivet skal have bedre betingelser, sagde Peder Tind.

Annonce

15 navne - otte kandidater

Valget er ikke en enmands præstation, slog Peder Hvejsel fast og lagde op til valget af kandidater. 15 navne blev foreslået - otte sagde ja tak til at blive kandidat. Efter to minutters præsentation fra hver gik V-medlemmerne i tænkeboks og udfyldte stemmesedlen med plads til otte navne.

- I skal kort sagt sætte holdet i den rækkefølge, som I ønsker de skal stå på stemmesedlen. Skriver I kun syv, så er jeres stemme ugyldig, understregede dirigent Peder Hvejsel.

Stemmerne blev afgivet og efter en grundig sammentælling stod holdet klar. Pernelle Jensen scorede de fleste stemmer og placerede sig foran de øvrige to nuværende medlemmer af byrådet Kenny Bruun Olsen og Christian Jørgensen.


Jeg tror på, at Venstre har et stort potentiale i Fredericia. Vi kan få et fantastisk valg sammen.

Spidskandidat Peder Tind


Mens de sidste stemmer blev talt tog folketingskandidat Tobias Jørgensen kort ordet og lovede, at han ville være der for kandidaterne.

- Vi er nødt til at stå sammen, hvis vi skal sikre et nyt flertal. Jeg tror på, at potentialet er der, sagde Tobias Jørgensen.

Som aftenens sidste punkt stod valget af kandidater til regionsrådsvalget. Pernelle Jensen og tidligere byrådsmedlem Børge Larsen stillede deres kandidatur til rådighed og medlemmerne stemte igen og valgte Pernelle Jensen som Venstre i Fredericias spidskandidat.

Pernelle Jensen betonede, at Fredericia igen bør have en borgerlig stemme i regionsrådet. Peder Hvejsel var i flere perioder medlem, men mistede pladsen ved valget i 2017.

- Der skal være borgerlig repræsentation - Det er en ulempe ikke at have haft en repræsentant i regionsrådet, fastslog Pernelle Jensen og fik derefter medlemmernes opbakning til at tage kampen op.

Venstres valgprogram skal nu sættes sammen, og visionen er klar. Socialdemokraterne skal af med det absolutte flertal, og det skal sikres gennem et borgerligt valgforbund, som Venstre netop nu er i forhandling om.

Sådan stiller de op

Kommunalvalget:

Peder Tind.

Pernelle Jensen.

Kenny Bruun Olsen.

Christian Jørgensen.

Niels Martin Vind.

Louis Lindholm.

Henrik Eriksen.

Annette Bach Laursen.

Søren Schou.

Regionsrådsvalget:

Pernelle Jensen.

Børge Larsen


Annonce
Vejle

Tag kandidattesten til kommunalvalget her

Vejle For abonnenter

Konkurstruet daginstitution reddet to dage før lønningsdag: 'Det ville være en særdeles alvorlig situation'

Danmark

Onsdagens coronatal: 1871 nye smittede det seneste døgn

Annonce
Annonce
Annonce
VEJLE For abonnenter

92-årige Jørn kan fortsat hverken komme ind eller ud af sit 'handicapfjendtlige' hjem: - Hvis der opstår brand, når jeg nok ikke ud

Jelling For abonnenter

Borgmesteren holdt på hemmeligheden i en uge: 51 millioner kroner bliver drysset ud over Jelling - læs hvordan monumentområdet skal gøres færdigt

Hedensted

Deltag i debatten: Hvordan løser vi problemet med uro og hærværk i Hedensted?

Billund For abonnenter

Forældre råber op efter skolehelvede for 10-årige Kristian: Er det sådan, børn med en diagnose skal behandles?

Vejle

Se video: De ønsker mere hjælp og mindre bureaukrati - her er løfterne fra fire byrådsaspiranter til mennesker med handicap

Vejle For abonnenter

Landsby opgiver at skaffe penge til ny dagligvarebutik - nu rettes det sidste spinkle håb mod de store discountkæder

Egtved For abonnenter

Livsfarligt våben lå frit tilgængeligt, og medarbejdere kunne risikere at falde i gylletank: Landmand får adskillige påbud for ikke at sikre forsvarlige arbejdsforhold

Vejle

Energipriser på himmelflugt: Sådan bliver regningen for 60.000 varmekunder i Vejle, Fredericia og Kolding

Danmark

Vild forvirring om MitID: Køber nye pas og telefoner for at få det til at virke - det er helt misforstået

Hedensted

Fakkeltog aflyst i sidste øjeblik: Arrangører er bange for at optrappe konflikt

Egtved For abonnenter

Thyra, Kasper og rigtigt mange andre risikerer at skulle vinke farvel til noget af det, som de holder meget af - meget snart

Vejle

Finalefeltet til Årets Bil er nærmest helt elektrisk: Se hvilke syv biler, der kvalificerede sig

Annonce