Annonce
Danmark

Venstre vil redde lokale aviser under krise: - De har en enorm stor betydning for vores demokrati

Efter weekendens appel fra 36 borgmestre fordelt i landet, herunder Aarhus' Jacob Bundsgaard, bakker Venstre nu op for at støtte lokalmedier. Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix
Venstres medie- og kulturordfører Britt Bager vil hurtigt udmønte mediepulje og er klar til mere hjælp til de lokalaviser, som coronakrisen har sendt i knæ.

Coronavirus: 36 danske borgmestres appel til borgere og virksomheder om at redde regional- og lokalaviser fra store tab under coronakrisen ved at købe et abonnement eller indrykke en annonce får opbakning fra Venstre.

Lokalaviserne er hårdt ramt af coronakrisen, fordi annoncemarkedet - en væsentlig del af deres indtægt - er helt i bund, når samfundet i så voldsom grad som nu er lukket ned.

Derfor vil Venstre udmønte en pulje på foreløbig 25 millioner kroner fra VLAK-regeringens to år gamle medieforlig, som var øremærket regional- og lokalaviser.

Det meddeler Venstres medie- og kulturordfører, Britt Bager, som allerede i sidste uge kontaktede kulturministeren for at få gang i udmøntning af puljen.

De lokale og regionale medier skaber sammenhæng, forståelse og fællesskab - og de styrker demokratiet. Det vil Venstre altid være optaget af at støtte.

Britt Bager (V),

På dagsordenen

Britt Bager meddeler, at Venstre også er klar til at sætte de regionale og lokale medier på dagsordenen i forhold til den fond på 300 milliarder kroner, som Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, i sidste uge foreslog, at Folketinget etablerede for at bringe Danmark gennem coronakrisen.

- Venstre har stort fokus på at bakke op om de lokale og regionale medier, siger Britt Bager og tilføjer:

- Det gjaldt allerede, da vi i VLAK-regeringen lavede medieforlig i 2018 og fik afsat en særlig pulje til at understøtte de lokale og regionale medier. Og det gælder i særdeleshed nu, da små og store mediehuse over hele landet ligesom alle andre erhverv er hårdt ramt af corona-krisen.

Annonce

- Vi skal rykke hurtigt

Hun bad i sidste uge kulturministeren om at få opstillet fordelingskriterier for udmøntning af puljen til regional- og lokalmedier.

- Og jeg understregede også, at vi skal rykke hurtigt. Det er det første skridt, som bør kunne tages hurtigt, siger Britt Bager og fortsætter:

- De lokale og regionale medier er virksomheder og arbejdspladser som alle andre. Men ud over det har de en enorm stor betydning for vores demokrati og fællesskab i kommuner, regioner og lokalsamfund. De skaber sammenhæng, forståelse og fællesskab - og de styrker demokratiet. Det vil Venstre altid være optaget af at støtte, siger Britt Bager.

Venstres medie- og kulturordfører, Britt Bager (V) vil hurtigt udmønte mediepulje – og er klar til mere hjælp til lokalaviser, som coronakrisen har sendt i knæ, fordi deres annonceindtægter er faldet drastisk. Foto: Michael Svenningsen
Annonce
Annonce
Navne For abonnenter

De første autografjægere har allerede banket på hjemme hos tømrerlærlingen fra Højen: Hvor langt kan Lasse mon nå i årets X Factor?

VEJLE For abonnenter

Et syndigt rod i Højen: Virksomhed får tvangsbøder for bjerge af glasuld, asbest og bygningsaffald - på trods af konkurs

Alarm 112

Sikkerhedslanding i Billund: Fly fra Lanzarote fik problemer i luften

Billund For abonnenter

Plays første forstander er ansat: Han har lokale rødder og skal skabe rammerne for Grindsteds nye efterskole

Hård kritik af besparelser i Rigspolitiet: - Det giver flere ulykker og dræbte

Alarm 112 For abonnenter

DSB vender på tallerken i computersag: - Vi havde den, så det er vores ansvar

Danmark

Fredagens coronatal: Rekordmange tilfælde - over 46.000 smittede

Fra vild efterspørgselhåndsprit til total opbremsning inden ny bølge: Kiilto har været gennem to års turbulent rutsjebanetur

Erhverv

Vild vandrehistorie rammer Bilka: - Det er en kæmpestor and

For abonnenter

Phillip har kæmpet mod DSB halvanden måned efter tanketorsk: - Jeg glemte tasken - men de stjal computeren

Vejle

Én aldersgruppe udgør halvdelen af de smittede - og kommunen er magtesløs: 'Hvis man kommer derud, hvor det bliver rigtig svært, må man ty til sin sunde fornuft'

Vejle For abonnenter

Avisens madanmelder får serveret en nærmest rå bøf, og tjeneren spørger: 'Hvad er det, du vil?' Det bliver en aften med flere fejl og mangler

Vejle

Garnnøglerne ligger klar: Lad os strikke Vejle gul

Annonce