Annonce
Vejle

Verdens bedste slog Vejle ved prisoverrækkelse

Kulturministerens Parasportspris gik til Anders Berenth ved DR's store sportshow Sport2018 i Boxen lørdag. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Verdens bedste powerchair floorball-spiller slog Vejle Kommune "i kampen" om Kulturministerens Parasportpris lørdag aften.

Vejle: Viceborgmester Dan Arnløv Jørgensen (K) og formanden for Vejle parasportsråd, Tage Schmidt, fik ikke mulighed for at træde op på scenen og ind i rampelyset i Jyske Bank Boxen i Herning lørdag aften.

Her hyldede DR den danske sportsverden ved tv-showet "Sport 2018", og blandt de 13 priser, der skulle uddeles i løbet af aftenen, var Vejle Kommune indstillet til Kulturministerens Parasportpris for sin ambition om at blive parasportens hovedstad.

Selvom to af dansk idræts sværvægtere, Danmarks Idrætsforbund (DIF) og Team Danmark, begge havde indstillet Vejle til prisen, valgte kulturminister Mette Bock (LA) at give prisen til verdens bedste powerchair floorball-spiller, Anders Berenth.

Han havde en stor andel i, at powerchair floorball-landsholdet vandt sølv ved VM i 2018, og som kulmination på turneringen blev danskeren kåret til verdens bedste spiller. I kulturministerens optik var det en større præstation end Vejle Kommunes tiltag for at fremme parasporten lokalt og tiltrække internationale para-events til området.

Annonce
Så tæt på Kulturministerens Parasportpris var Vejles viceborgmester Dan Arnløv Jørgensen lørdag aften i Jyske Bank Boxen i Herning. Men prisen gik til Dan Arnløvs sidekammerat ved bordet, Anders Berenth, der er verdens bedste powerchair floorball-spiller. Privatfoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce