Annonce
Jelling

Verdensarven rykker hjem i stuen

Kongernes Jelling og museumschef Morten Teilmann-Jørgensen prøver igen kræfter med at formidle verdensarven på Facebook. Det foregår onsdag 17. juni klokken 16.30. Arkivfoto: Anders Kynde
Annonce

Jelling: Snart kan du komme tæt på noget af Danmarks bedste kultur og natur uden at gå udenfor en dør.

De tre syddanske verdensarvssteder, hvor Jelling er i blandt, tager deres helt unikke kendetegn med på Facebook, når der sendes direkte seks dage i streg.

Du kan derfor følge med hjemmefra fra den 17. juni og frem til og med den 22. juni, når Kongernes Jelling, Christiansfeld Centret og Nationalpark Vadehavet giver en smag på, hvorfor lige disse tre steder er med på UNESCO's verdensarvsliste.

- De sociale medier giver os en god kanal til at kommunikere med rigtig mange mennesker. I første omgang håber vi, at de følgere vi allerede har på Facebook vil tage godt imod udsendelserne, og måske tage med rundt til de to øvrige verdensarvssteder. På den måde vil vi åbne fleres øjne for, at der indenfor meget kort afstand er tre forskellige unikke oplevelser her i Syddanmark, fortæller Morten Teilmann-Jørgensen fra Kongernes Jelling i en pressemeddelelse.

Udsendelserne bliver sendt direkte på Facebook og skal ikke kun fortælle seeren om verdensarven, men giver også seerne mulighed for at stille spørgsmål direkte til værten.

Lokationerne til udsendelserne omfatter i tillæg til skibet i Vadehavet blandt andet også det mytologiske sanserum i Jelling og de imponerende korhuse i Christiansfeld.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Midt i oprykningsfest: Minde om VB's storhedstid - og Brøndbys bratte fald - rykkes ned

Hedensted For abonnenter

Triax med stort underskud i årsregnskabet: - Det er vi ikke tilfredse med

Annonce