Annonce
Billund

Verdensholdets besøg i Grindsted udsat

Verdensholdet udskyder besøget i Grindsted til 2021. PR-foto: DGI

Grindsted: I september i år skulle DGI's verdenshold have besøgt Grindsted for at give opvisning.

Verdensholdet er det 13. af slagsen, og hele det sidste år er gået med at planlægge forløbet for holdet, som skulle holde 34 shows i Danmark samt på verdensturné til Tanzania, Uganda, Kenya, Sydkorea, Malaysia, Borneo, Australien, Brasilien, Costa Rica, USA og en lang række Europæiske lande.

Verdensholdet består af 28 gymnaster, som rejser rundt for at oplyse verden om sundhed og fællesskab. Holdet laver cirka 200 workshops på turnéen og er i tæt kontakt med mere end 15.000 børn.

Lige nu er betingelserne for at være sammen på den måde ikke optimale, oplyser DGI i en pressemeddelelse.

"Jorden rundt åbner folk deres hjem og, og vi risikerer at sætte gymnaster, lederteam og værterne i situationer, som ikke er hensigtsmæssige.Vi har vendt og drejet enhver sten for at finde muligheder og alternative veje for at få projektet til at lykkes i år, men tiden lige nu er en anden. Der har været møder med ambassader, udenrigsministeriet og mange flere. Anbefalingerne er entydige og ikke længere til at tage fejl af. Turen skal udsættes et år", skriver DGI i pressemeddelelsen.

Verdensholdets tur, inklusiv besøget i Grindsted, skubbes derfor til 2021-2022.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce