Annonce
Sport

Verstappen overhaler Hamilton til sidst og sejrer i Frankrig

Red Bull-holdet jubler over sejren til Max Verstappen. Foto: Christophe Simon/Ritzau Scanpix
Efter en overhaling på næstsidste omgang tog Max Verstappen sejren i Frankrigs Formel 1-grandprix.

Max Verstappen og Lewis Hamilton duellerede til det sidste, da Frankrigs Formel 1-grandprix søndag blev kørt.

Lewis Hamilton førte længe, men på næstsidste omgang måtte Mercedes-stjernen se Verstappen stryge forbi og ende med sejren.

Det betyder, at Red Bull-hollænderen udbygger sin føring i VM-stillingen. Inden løbet var Verstappen fire point foran Hamilton, nu er forskellen oppe på 12.

Annonce

Verstappens holdkammerat, Sergio Perez, blev nummer tre. Det franske grandprix var sæsonens syvende. Nu venter to løb i træk på Red Bulls hjemmebane, Red Bull Ring i Østrig, henholdsvis 27. juni og 4. juli.

Max Verstappen er nu oppe på tre sejre i sæsonen, og Red Bull har nu vundet tre løb i træk. For to uger siden vandt Sergio Perez i Aserbajdsjan.

Verstappen startede forrest søndag og så ud til at holde sin føring, umiddelbart efter startskuddet lød. Men en kørefejl i et af de første sving sendte kortvarigt hollænderen af banen, og det udnyttede Lewis Hamilton til at tage førstepladsen.

Den holdt briten fast i, men efter 20 omgange var Verstappen tilbage i front. Efter en pitstoprunde kom Hamilton ud lige bag Red Bull-profilen.

Løbet udviklede sig til et taktisk spil om, hvordan holdene ville gribe dæksituationen an. Red Bull spillede sit kort først og hev Verstappen i pit med cirka 20 omgange tilbage, så Hamilton kom tilbage på førstepladsen med Mercedes-kollegaen Valtteri Bottas bag sig.

Mercedes' plan var at blive på banen og håbe på, at Verstappen ikke ville nå at indhente Hamilton. Det begyndte dog at se besværligt ud. Verstappen var på de friske dæk en del hurtigere end de to Mercedes-biler foran.

Med 11 omgange tilbage var Verstappen helt oppe bag Bottas, der så vidt muligt skulle gøre det svært for hollænderen at komme forbi.

Det lykkedes den finske Mercedes-kører dog ikke med. Verstappen kom nemt forbi og havde nu ti omgange til at indhente det forspring på lidt over fire sekunder, som Hamilton havde, og forsøge at passere briten.

Med fem omgange tilbage var Hamilton og Verstappen adskilt af cirka tre sekunder, og så udbad førstnævnte sig arbejdsro over radioen. Nu skulle sejren køres hjem på de efterhånden meget slidte dæk.

Verstappen kom inden for et sekund af Hamilton med tre omgange tilbage. Hollænderen kunne nu åbne bagvingen på langsiderne og udnytte DRS-systemet til at overhale.

På næstsidste omgang måtte Hamilton resignere, og så endte sejren hos Max Verstappen og Red Bull, der altså for alvor giver Hamilton og Mercedes kamp til stregen i år.

/ritzau/

Annonce
Erhverv For abonnenter

Fyret efter 15 år: Lokal el-virksomhed tilkendt erstatning fra AAB Vejle

Danmark

Tirsdagens coronatal:Yderligere 810 personer er testet coronapositive

Annonce
Annonce
Annonce
Vejle

Fjerde strejkeudvidelse på fire uger bliver næppe den sidste: - Det vil kunne mærkes i Vejle, det er der slet ingen tvivl om

Jelling For abonnenter

Kan du spotte dem? Derfor er nyt kameralignende udstyr placeret i to befærdede områder

Alarm 112

Efterlysningen virkede: Mistænkt for røveriforsøg har meldt sig selv

Erhverv

Rikkes iværksætter-succes er blevet for stor til byen: Nu rykker hele produktionen til ny adresse

Erhverv For abonnenter

Svejsevirksomhed har vokseværk: Har oprettet ny afdeling og leder stadig efter folk

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Vejle Boldklub

VB tester engelsk angriber med Premier League-kampe

Børkop

Mariola og Bjarne har valgt det næstbedste, når de nu ikke har hund længere: De passer andres og har åbnet en legeplads kun for de firbenede

Sport

Mens du sov: Kajak-Emma klar til semifinale, dansk bryde-nedtur og ny verdensrekord

Gamle dage

En mærkelig historie: Da oprøret brød ud på Bornholm, fik herregården ved Børkop ny ejer

Alarm 112 For abonnenter

Mobilhul forhindrer ambulancer i at sende hjertedata til hospitalet

Vejle

16.000 ledige vaccinetider på Sygehus Lillebælt i resten af august

Annonce