Annonce
Give

Veteranerne tærskede sig gennem vinterbyggen

Der var mange mennesker på marken ved Gl. Tingvej mellem Givskud og Hvejsel, da der lørdag efter middag blev budt til høstarbejde med ældre mejetærskere. Syv af slags åd sig langsom, men sikkert gennem vinterbyggen. Foto: Børge Larsen
Syv ældre mejetærskere havde på ingen måde glemt deres teknik, da de lørdag eftermiddag fik lov at gøre det, de er bedst til: Høste modent korn.
Annonce

Givskud: Vejrudsigten var blevet fulgt nøje i dagene forud.

Som garvede landmænd ved medlemmerne af Givskud Traktorvenner godt, at også vejrudsigter skal tages med et gran salt. Og den regn, der i løbet af ugen havde luret over lørdagens vejrkort udeblev til sidst på dagen.

- Men vi var lidt bekymrede i morges, for der var en del fugt i både luften og kornet. Men det er heldigvis tørret godt op i løbet af formiddagen, siger Jens Peter Lund, der er en af arrangørerne af lørdagens veteranhøst.

Så til starttidspunktet klokken 13 var der masser af drivende hvide skyer, masser og blå himmel og en hel del sol. Det blæste også lidt, hvilket var med til at gøre kornet tørt og tjenligt.

Der var også masser af mennesker Ikke blot ældre mennesker, der gerne vil genopleve høsten, fra den gang de første mejetærskere begyndte at afløse selvbinderne, men også en del yngre, der gerne vil se "gammeldags høstarbejde"

Der var dog ingen af de helt gamle mejetærskere, hvor det tærskede korn blev fyldt i sække, der efterhånden blev tippet af på marken.

Annonce

Halm i lange baner

Lørdagens mejetærskere var alle udstyrede med tanke til opbevaring af kornet. Den ældste Dronninglund var dog en af de første med tank, så den kunne faktisk både bruge sække og tank til opbevaring af det nytærskede korn.


Men vi var lidt bekymrede i morges, for der var en del fugt i både luften og kornet. Men det er heldigvis tørret godt op i løbet af formiddagen

Jens Peter Lund


Selv om de første mejetærskede læssede kornet af i sække var det tale om en enorm lettelse i høstarbejdet. Det var ikke dent store problem at køre rundt på marken bagefter og få sækkene sat op på vognen.

To mand med en tyk kæp mellem sig havde ikke de store problemer med sætte en tønde korn op på ladet af vognen. Især når der var sparet et par arbejdsgange med at stakke neg, som så efterfølgende skulle tærskes.

Halmen fra de mobile tærskeværker, som mejetræskerne jo egentlig også var, blev efterladt og skulle senere samles op og presses sammen. Den del har ikke ændret sig voldsom.

Knud Erik Nielsen byder de mange gæster velkommen på marken ved Givskud. Og så lader han eller de ældre mejetærskere og andre maskiner taler deres egne sprog. Det var også det, de mange tilskuere var kommet for. Foto: Børge Larsen

Selv om halmballerne er blevet temmelig meget større, er det stadig den samme proces.

De gamle mejetærskere var for nogles vedkommende selvkørende. Andre skulle have en traktor til at trække sig.

Annonce

De blå modeller

Det gav også en mulighed for at lufte nogle traktorer, der næppe ville kunne trække de landbrugsmaskiner, der i dag arbejder på markerne. Den let genkedelig lyd af en Bukh traktor bryder som en af de første luften over marken ved Gl. Tingvej.

Traktoren havde i 1950erne og de første år i 1960erne sin storhedstid. Det startede med en motorfabrik i Hørve, der senere flyttede til Kalundborg og fik navnet Kalundborg Motorfabrik, der blandt andet fremstillede traktorer.

Der var både gamle traktorer og biler på og ved marken på Gl. Tingvej, hvor der var høsttræf for veteranmejetærskerelørdag eftermiddag. Foto: Børge Larsen

Den Bukh, der var med i lørdags, var en model 302. Den er i øvrigt til salg. Så er man samler eller står man lige og mangler en Bukh fra omkring 1960, udstyret med en to cylindret dieselmotor, der kan yde hele 36 HK, kan man eventuelt henvende sig sig til smeden i Givskud Jens Peter Lund. Han kan skabe kontakt til sælgeren.

Med på marken var også et udvalg af de karakteristiske blå Ford-traktorere. Både 3000, 4000 og 5000 var repræsenteret. Det var i øvrigt en Ford 3000, der trak den mobile pølsevogn fra Dørken Kiosk. Til et god høstdag hører også muligheden for at få en pølse eller en hot dog.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Finlandsparken er ikke længere en ghetto: Men corona sætter en stopper for festen

Annonce