Annonce
Vejle

Analyse: Vi bor forkert, er for gamle og har for få børn: Læs, hvorfor det er håbløst at være skolepolitiker i Vejle

Gamle beslutninger på skoleområdet plager stadig Vejle Kommunes politikere i 2021. Kollerup Skole er en ægte barmarksskole. Den blev bygget i 1962 efter tovtrækning meter for meter om placeringen mellem gårdejerne i den daværende Kollerup-Vindelev Kommunes to sogne. Der var intet på stedet i 1954. Skolen er den mindste i kommunen og mangler elever efter de nukendte prognoser. Foto 1968: Sylvest Jensen. Luftfoto: Det Kgl. Bibliotek

I det hedengangne DDR gik tingene jævnligt skævt. Så krævede folket en anden regering. Men magthaverne havde ofte en let forurettet (bort)forklaring på ulykkerne, der i Vesten blev oversat til:

"Regeringen vil have et andet folk."

Underforstået - et folk, der gør som planlæggerne forudsiger.

Annonce

Disse gamle DDR-minder dukker op, når man ser på de store udfordringer, som skoleområdet i Vejle Kommune står over for allerede fra starten af næste valgperiode. Folket i Vejle Kommune har nemlig heller ikke gjort, som planlæggerne havde tænkt sig.

Vi bor pivforkert, vi er for gamle, og vi har for få børn.

Derfor er det gået med skolerne, som det gik med kirkerne. De ligger ikke længere dér, hvor folk vil bo. Det er let nok at forstå med kirkerne, for de er trods alt bygget for 800 år siden. Men skolerne er "næsten nye". Problemet er, at mange af dem er bygget efter den verden, der fandtes i familielandbrugets storhedstid.

I de seneste få årtier har borgerne i stadig højere hastighed klumpet sig sammen omkring storbyerne. Den centralskole i Kollerup, der som et kompromis blev placeret i det åbne land mellem to små landsbyer i 1962, ville slet ikke være blevet bygget i dag.

Det er gået med skolerne, som det gik med kirkerne. De ligger ikke længere dér, hvor folk vil bo. Selv om skolerne er "næsten nye".

Fra artiklen

I dette efterår har politikerne på skoleområdet præsteret at beslutte, at pavillonerne skal sendes på pension efter årtier, hvor elever er gået i skole i dem. Midlertidigt.

Kort efter har de samme politikere foreslået, at man skal løse alvorlige pladsproblemer på visse af kommunens skoler ved at opsætte pavilloner. Midlertidigt naturligvis.

Det er jo ikke, fordi politikerne er direkte dumme, men det viser, at de er udfordret på skoleområdet. Nogle steder er skolerne alt for små. Andre steder for store. Fordelingen af skolekvadratmeter og fordelingen af den unge del af befolkningen passer ikke længere sammen

Vejle Kommune er delt i to halvdele, og delingen går nord-syd et sted omkring Jelling. Øst for stregen stiger folketallet eksplosivt. Når man bevæger sig ud over de gamle hedeområder i vest, så daler væksten i befolkningstallet. Det er det ene problem.

Nedtælling til valg

På tirsdag vælger vi nyt byråd. Vejle Amts Folkeblad tæller ned til valget med analyser af de udfordringer, Vejle Kommunes politikere står over for. Første skribent er Leif Baun, der skriver om folkeskolen.

Det andet er, at dele af kommunen er ved at udvikle sig til et børnefrit sølvbryllupskvarter. I 1990'erne var netop Jelling kendt som børnekommune, men nu er begge områdets skoler i knibe. Faktisk kan man uden videre lukke kommunens mindste folkeskole, den i Kollerup med under 100 elever, og "gemme" eleverne af vejen på Bredagerskolen inde i Jelling. Den var engang den største skole i Vejle Kommune med over 800 elever, men nu synker den hastigt mod 600. Men politikerne har næppe mod på den beslutning.

Derfor står byrådet med to udfordringer: Det ene er, hvor udstykning af nye byggegrunde skal ligge, og det andet er, hvordan områderne får appel til børnefamilier. Begge dele er afgørende i fødekæden til skolerne. Men politikerne kan ikke udstykke sig ud af problemet.

Tirsbæk Bakker kan noget som Vandel ikke kan. Vejle kan noget, som Ødsted ikke kan. Det handler om natur, foreningsliv, butikker, haller, hurtig motorvejsadgang og meget andet, der med ét ord kunne kaldes "livsfaciliteter".

En tredje "klump" i pipelinen, der forsyner folkeskolerne med nye elever, er fri- og privatskoler. Nogle politikere forbander dem for at udsulte folkeskolerne, andre hylder de frie valgmuligheder. Når en friskole popper op, plukker den ofte sine elever blandt de ressourcestærke forældres børn.

Det kan blive en selvforstærkende ond cirkel, fordi elevsammensætningen i folkeskolen måske bliver mindre attraktiv og derfor får endnu flere forældre til at overveje, om deres børn skal flyttes til en anden skole. Under alle omstændigheder stiger "stykprisen" på folkeskolens elever, fordi udgiften til drift af bygningerne - vedligehold, lys, varme og rengøring - koster det samme uanset antallet af elever.

Hvor svært det er at være politiker på dette område, så vi tidligere på året, da et flertal vedtog at pille penge fra de svageste elever på specialområdet og give dem til den almindelige folkeskole. Det kunne ingen forstå, og politikerne forklarede sig forgæves.

Men hvorfor kan en stinkende rig kommune som Vejle med 1,6 milliarder kroner i kassen ikke bare hælde noget mere økonomi i folkeskolerne? Det spørger rød blok om på mange vælgermøder for tiden. Det kan man svare langt og teknisk eller meget kort på. Det sidste svar lyder: Staten har sat en hård bremse på, hvor meget kommunen må bruge.

Ekstra penge til et felt skal findes på andre områder, som da specialskolernes elever måtte bløde til folkeskolen.

Man kan komme uden problemet ved at få staten til at ændre sine rammer eller ved at få de andre kommuner til at give afkald på noget af deres ramme. Begge muligheder hører under kategorien julemirakler.

Er der slet intet håb? Jo, måske. For der ER en joker i befolkningsstatistikken: Gamle huse. Hvis vi bliver ved eksemplet med Kollerup Skole, så var den i 1990'ernes start på vej ned ad en næsten lodret kurve over elevtal, og politikerne talte om lukning.

Men så skete det for planlæggerne uventede, at de gamle folk solgte deres huse til unge folk. De unge folk kom med skoleklare børn, og inden årtiets slutning tog skolen en tilbygning og multihal i brug.

For det vender jo altid. Lige nu er befolkningens aldring et problem, men på et tidspunkt holder folk op med at blive ældre (!). Og så skal huset sælges. Hvis prisen bliver lav nok, kan det være attraktivt for unge, der skal etablere sig - frem for den dyre løsning at bygge nyt. Eller leje et nybygget rækkehus, som boligudlejerne efterhånden har presset højt op i lejeniveau.

Men at købe et ældre hus uden for Vejle kræver jo, at banker vil være banker og låne penge ud. Selv om byrådet skal levere skolepolitikken, har det ikke styr på hverken bygmestre eller banker.

Roen uden for storbyen, plads og frihed er ellers også livsfaciliteter. Hvis du lader være med at købe en dyr grund og bygge stort på den, så kan du også tillade dig at forlade hamsterhjulet ind imellem. Og være mere sammen med dine børn.

Annonce
Erhverv For abonnenter

Bagerpar blev smittet med corona for næsten et år siden: I dag må de stadig tage en middagslur på sofaen og få hjælp til at lave romkugler

Danmark

Torsdagens coronatal: Yderligere 4680 er smittet med corona - antallet af indlagte falder med 12

Annonce
Annonce
Annonce
VEJLE For abonnenter

Erhvervsområde midt i byen er dødsdømt og erstattes af 110 boliger i løbet af de kommende fire år: Det kan du vente dig

Jelling For abonnenter

Vejles borgmester vidste ikke, hvornår beboerne på Center Sandvad ville flytte ind - Udlændingestyrelsens svar er uklart

Erhverv

Kæmpe tilflytning til Vejle, Kolding, Fredericia og Middelfart kan mærkes hos leverandør: Skal levere varme til 32.000 nye huse

Hedensted

177 grunde revet væk: Nu vokser stor-udstykning med to etaper mere

Medie: Vaccineskeptikere opsøger coronasmitte

Hedensted For abonnenter

Straffet for døde insekter og størknet olie ved fritureområde: Grillbar får sur smiley og bøde

KOMMENTAR For abonnenter

Lad mig sige det lige ud: Det er for åndssvagt ikke at værne endnu mere om 'de åndssvages' historie

Alarm 112

Et vindstød og en enkelt lastvogn skabte kæmpe motorvejskø torsdag morgen - og onsdag var også en grim dag i trafikken i Vejle

Katrine er erfaren sygeplejerske og alenemor til tre: - I et eksternt vikarbureau tjener man det dobbelte i timen

Sport

Danmark storsejrede, men alligevel blev det en trist VM-indledning: Mia Rej blev båret ud med en alvorlig skade

KONKURRENCE For abonnenter

Spær øjnene op og find fem fejl: Hvis du har heldet med dig, kan du vinde gavekort til byens butikker

Jelling

Vores børn er bange, og vi føler os fanget i eget hjem: Sandvads borgere tager bladet fra munden

Annonce