Annonce
Debat

Vi er glade for, at der var opbakning til at ændre formuleringen til "mere end ét køn" i stedet for "begge køn"

Annonce

Læserbrev: Regionsrådet i Region Midtjylland har nu godkendt en udvidelse af bestyrelsen i Aarhus Letbane.

Rasmus Foged. Pressefoto

I den forbindelse besluttede vi, at vi ønsker repræsentation af mere end ét køn i bestyrelsen.

Det er en rigtig god beslutning, da den er med til at fremme ligestilling i det offentlige.

I Alternativet er vi desuden glade for, at der var opbakning til at ændre formuleringen til "mere end ét køn" i stedet for "begge køn", som det var forslået i den oprindelige indstilling.

Jeg foreslog ændringen på udvalgsmødet i udvalget for regional udvikling, og heldigvis var der fuld opbakning til det fra udvalget og efterfølgende fra hele regionsrådet.

Der er nemlig mange, der identificerer sig med en anden kønsopfattelse end "mand" eller "kvinde", og det er vigtigt, at vi både i vores sprog og vores adfærd tager hensyn til alle.


Formuleringen "begge køn" indebærer en forudsætning om, at der kun findes to køn, og dermed bliver den ekskluderende for alle, der identificerer sig med et andet køn end mand eller kvinde.

Rasmus Foged



Formuleringen "begge køn" indebærer en forudsætning om, at der kun findes to køn, og dermed bliver den ekskluderende for alle, der identificerer sig med et andet køn end mand eller kvinde.

Ved i stedet at skrive "mere end ét køn" viser vi, at vi anerkender flere kønsopfattelser, og den anerkendelse er et godt et skridt på vejen mod mere rummelighed i samfundet.

Isoleret set er beslutningen om sammensætningen af bestyrelsen i Aarhus Letbane selvfølgelig kun et meget lille skridt på vejen. Men det er et vigtigt signal, at et samlet regionsråd støtter ændringen.

Det tyder på, at der på tværs af det politiske spektrum er åbenhed og rummelighed over for flere kønsopfattelser, og det glæder os meget i Alternativet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce