Annonce
Debat

Vi har behov for en lovgivning, der prioriterer og finder barnets tid med begge forældre værdifuldt

René Ørum. Arkivfoto: Klaus Madsen

Læserbrev: Da vi nu nærmer os juleferien, bliver det aktuelt at sætte fokus på ferieaftaler i skilsmissefamilier.

Det er flere gange blevet påtalt, hvorledes det familieretlige system skaber store udfordringer for særligt børn og samværsforældres tid sammen. En ferieperiode er ingen undtagelse.

Når uenige forældre modtager Familieretshusets hjælp til udfærdigelse af samværsaftaler (inkl. ferieaftaler), bliver de færreste oplyst om, hvilke begrænsninger der sættes for barnets aftale med samværsforælderen under bopælsforælderens ferier.

Annonce

Jævnfør vejledning til forældreansvarsloven bortfalder samværet med samværsforælderen, hvis det helt eller delvist falder på tidspunkter, hvor bopælsforælderen holder ferie med barnet.

Samtidig fremgår det, at "en ferieperiode begynder dagen efter sidste skoledag."

Dette betyder i praksis, at en efterårsferie med bopælsforælderen, der ligger i uge 42, vil påbegynde lørdag i uge 41.

Derfor bortfalder en eventuel aftale med samværsforælderen i uge 41, hvis denne helt eller delvist strækker sig til lørdag uge 41.

Dette gør sig gældende ved samtlige ferier i kalenderåret.

Når vi kigger på samværsdokumenter udarbejdet af Familieretshuset fremgår det yderligere, at samværet bortfalder, hvis dette ligger helt eller delvist i samværsforælderens ferie med barnet.

Der skabes altså en - for Samværskonflikt at se - unødvendig begrænsning af barnets tid med samværsforælderen, og dette er en blandt mange juridiske beslutninger, der skaber en skæv magtdeling mellem forældrene, opdeler forældrene i A- og B-forældre samt giver yderligere incitament til at ende som bopælsforælder.


(...) dette er en blandt mange juridiske beslutninger, der skaber en skæv magtdeling mellem forældrene, opdeler forældrene i A- og B-forældre samt giver yderligere incitament til at ende som bopælsforælder.

René Ørum


Når man læser disse begrænsninger, giver det anledning til en masse undren. Hvorfor påbegyndes ferier ugen før, den reelt afholdes?

Hvorfor bortfalder hele samværet, selvom der måske alene er tale om to døgn?

Hvorfor bortfalder samværet (hos samværsforælderen), når det er samværsforælderen, der afholder ferien?

Vi har ikke behov for en lovgivning, der i en sådan grad overflødiggør barnets tid med en forælder.

Vi har behov for en lovgivning, der prioriterer og finder barnets tid med begge forældre værdifuldt.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv

Peanutbutter-banana-sandwich og portugisiske grillspyd: Det har der været serveret på Vejlegården siden fagkonflikten

Erhverv

De seks vigtigste ting, du skal læse, for at forstå konflikten på restaurant Vejlegården

Annonce