Annonce
Børkop

- Vi skal ikke være et sted, hvor virussen spreder sig fra

Minigolfen forbliver lukket i de kommende uger, mens arbejdet på tre nye, store hytter omvendt er i fuld gang. Hytterne står snart klar. Men alle aktiviteter vil være lukket på campingpladsen. Foto: Jørgen Flindt

Mørkholt: Ole Korsholm Nielsen. Du er ny campingchef for Mørkholt Strand Camping. Hvilke tanker har I gjort jer med hensyn til camping og corona-smitten.

- Der hviler et stort ansvar i at åbne for sæsonen. Det absolut mest vigtige er, at vi ikke skal være et sted, hvor smitten spreder sig fra. Tværtimod.

Hvordan vil I leve op til det?

- Vi har, gennem vores paraplyorganisation, fået vejledning af myndighederne i, hvad vi skal gøre, og hvad vi ikke skal gøre. Vi skal åbne på forsvarlig vis, og det skal vi leve op til.

Hvordan kommer gæsterne til at mærke det?

- Det bliver på ingen måde som vanligt. Desværre. Men sådan er det. Vi har lukket det meste af, og der er enkelte steder, hvor man kan komme ind, men ikke på samme tid. Man skal holde sig for sig selv, og det skal folk leve op til.

Men hvorfor så åbne?

- Vi tilbyder stadig en speciel mulighed i denne specielle tid, nemlig et sted med god plads og højt til loftet. Der er super gode muligheder for at slappe af og gå ture og være på afstand af hinanden. Men det er en balancegang. Vi vil gerne åbne, men vi skal ikke have for mange gæster. Det forventer vi ikke bliver en udfordring her i starten af sæsonen, hvor det først og fremmest er fastliggerne, der dukker op.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Tøjbutik i Vestergade lukkes

VB

VB siger farvel til norsk offensiv-spiller

Annonce