Annonce
Debat

Vi skal uddanne til et bedre klima

Carsten Kind. Pressefoto
Annonce

Læserbrev: Selv om coronapandemien fortsat sætter sit store præg på vores samfund her ved indgangen til det nye år, så er det vigtigt, at vi også kan kigge fremad og finde løsninger på andre store samfundsudfordringer.

Det gælder først og fremmest vores store fælles ambitioner om en grøn omstilling af vores samfund.

Her i Trekantområdet ser vi en række epokegørende initiativer, bl.a. det såkaldte Power to X, der er en metode til at omdanne strøm fra vindmøllerne til nye grønne brændstoffer.

Det vil bl.a. kunne give et væsentligt bidrag til at omstille vores mange transportvirksomheder her i Trekantområdet til en ny grøn fremtid.

Lykkes det, og lykkes flere andre spændende grønne initiativer, vi ser lige nu, vil vi være et stort skridt nærmere vore fælles klimamål, og samtidig vil det skabe mulighed for nye eksporteventyr.

Det kræver imidlertid, at vi får uddannet langt flere, der har viden om teknik og naturvidenskab, og som kan bruge deres viden både praktisk og kreativt til gavn for den grønne omstilling.

Der skal tænkes grønt hele vejen igennem. Lige fra folkeskolen over gymnasiet og erhvervsuddannelser og til de videregående uddannelser, der uddanner vores unge til den lange række af opgaver inden for grøn omstilling.

Et glimrende initiativ er projekt Edison, hvor folkeskolerne i Trekantområdet deltager. Her dygtiggør skoleeleverne sig på det naturvidenskabelige område, og sætter gode unge tanker i gang om grøn omstilling.

Den tilgang skal vi have meget mere af, og det skal blive en helt naturlig del af hele vores uddannelsessystem. På den måde finder vi nye løsninger og animerer de unge til at blive fremtidens grønne frontkæmpere i vores virksomheder.

Vi skal ganske enkelt have flere til at gå i retning af en teknisk/naturvidenskabelig uddannelse, både blandt de unge, de unge voksne og de voksne.

Derfor skal gymnasierne og erhvervsskolerne tilbyde grønne veje, der målrettet forbereder de unge til videreuddannelse og beskæftigelse inden for teknik og naturvidenskab.


Vores adgangssystem skal målrettes denne opgave, og et forslag kunne være, at der oprettes nye attraktive studieretninger i det almene gymnasie, som er rettet mod eksempelvis grøn omstilling og bæredygtig produktion i praksis.

Carsten Kind


Vores adgangssystem skal målrettes denne opgave, og et forslag kunne være, at der oprettes nye attraktive studieretninger i det almene gymnasie, som er rettet mod eksempelvis grøn omstilling og bæredygtig produktion i praksis.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Vejle

Det måtte komme: Første vejlensere smittet med engelsk corona-variant

Annonce