Annonce
Kultur

Vi slog os også løs før i tiden: Forbrug og julehandel i gamle dage

Et gammelt foto fra Søndergade med julestemning og den hvide mølle på toppen. Foto: Vejle Stadsarkiv
Forbrug er ikke noget nyt. Det har præget både hverdag og jul gennem århundreder. På Vejle Stadsarkiv kan du høre hvordan, når arkivar Maria Mejer fortæller.

Vejle: Snart går vi ind i en tid med hygge, fester, gaver og indkøb, når black friday og julen står i vejen for døren. Før forbrugsfesten for alvor griber om sig, vil arkivar Maria Mejer fra Vejle Stadsarkiv fortælle, hvordan vores hverdagsliv historisk set altid har været vævet ind i forbrug.

Hun har hentet eksempler fra Vejles lokale historie for at se på forbruget i hverdagen og op gennem 1900-tallet.

Et af stederne, hun stopper, bliver på Mælkepoppen i Vedelsgade i 1960’erne. Det var et sted for de unge og deres pigtrådsmusik, som var sponsoreret af Karolines Køkken. Karoline var Mejeriforeningens forbrugerafdeling, og de støttede stedet for at kunne gøre reklame for de danske mejerivarer.

Karolines Mælkepop åbnede i Vejle i december 1963 under overskriften "Et nyt fristed for de unge".

Et andet af Maria Mejers emner er "Køb Dansk"-kampagnerne fra blandt andet 1913 og 1930’erne. De skulle fremme salget af danske varer.

Annonce
Karolines Mælkepop åbnede i Vejle under overskriften Et nyt fristed for de unge i december 1963. Lokalerne var smagfuldt indrettede med arkitekttegnet møblement. Og rimelige priser set med vor tids øjne. Her ses menu og billetautomater på Karolines Mælkepop ved åbningsreceptionen i december 1963. Fotograf: Allan Simonsen. Foto: Vejle Stadsarkiv.

Med på noderne med fast food

Og senere var det Vejle Pølsevogne, der leverede den nemme aftensmad, og den saftige burger fra Hendé burgerbar signalerede, at de unge var med på den nyeste trend fra USA i 1980’erne, og den travle familie fik fastfood til aftensmad.

Foredraget "Forbrug og julehandel" holdes på Vejle Stadsarkiv, Vedelsgade 17, Vejle, tirsdag 26. november klokken 18 til 19.30.

Det er gratis, men da antallet af pladser er begrænset, skal tilmelding skal ske til Vejle Stadsarkiv.

Arkivar på Vejle Stadsarkiv, Maria Mejer, holder foredrag om forbrug og julehandel gennem 1900-tallet. Arkivfoto: Lars Saugbjerg
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Ny forretning: Et klip med gyldne fingre

Annonce