Annonce
Gear

Vi tester: Måske den bedste firmabil lige nu

BMW 320d Touring er en fremragende bil, der er sjov at køre, men også komfortabel. Motoren med 190 hk imponerer sammen med automatgearet. Foto: Jonas Ahlstrøm
BMW 320d Touring er en fremragende bil og fuldt fortjent vinder af Businessbilen 2020.

Sejren var ikke suveræn, men den nye BMW 320d Touring vandt titlen som Businessbilen 2020 foran Mercedes C-Klasse og Volvo V60, da Business Danmark kårede årets firmabil i oktober sidste år.

Her var det især de sportslige køreegenskaber og en fin komfort, der gjorde udslaget, men også det brugervenlige infotainmentsystem og et frisk design var medvirkende.

Først skal vi dog komme med en indrømmelse. Testbilen fra BMW har den helt store M-Sportpakke, der koster omkring 100.000 kr. og får 3-serien til at se ekstra spændstig ud. På den anden side skal der ikke meget til, før en mere ordinær 3'er tager sig godt ud. Indvendigt er der også primært gode oplevelser.

Kvaliteten opleves gedigen, og digital instrumentering er standard sammen med en 8,8 tommer skærm i midten af bilen. Desværre kan den kun betjenes via et drejehjul, og den større berøringsfølsomme af slagsen koster ekstra.

Adaptiv fartpilot koster yderligere 11.500 kr., og nu vi er i gang, så tager tyskerne også ekstra for Apple Carplay, dog kun godt 3.000 kr. Vil man kunne slippe rattet over kortere afstande, koster pakken, driving assistant professionel, 25.000 kr. oveni.

Annonce

BMW 320 D Touring Connected

Fem stjerner

Pris: 470.000 kr.

Beskatningsgrundlag: 405.000 kr.

Forbrug: 18,5 km/l

CO2 per km: 144 g

Motor: 2,0 diesel med fire cylindre

Hk: 190

Nm: 400

0-100 km/t.: 7,5 sek.

Topfart: 229 km/t.

L/B/H: 471/183/144 cm

Bagagerum: 500 liter

Anhængervægt med bremser: 1.800 kg.

God plads

BMW'en er lav, man sidder lavt, og afstanden til forrude og A-stolpe er lille, så oplevelsen bag rattet er mere sportslig og intens end i konkurrenterne.

Standardsæderne er udmærkede, men sætter man pris på god støtte til lange ben, er der ingen vej uden om sportssæderne, der er med i Sport Line-pakken sammen med andre detaljer til 35.000 kr. ekstra.

BMW 320d Touring Connected har en kampagnepris på 470.000 kr. og et skattegrundlag på 405.000 kr.

Inde i kabinen er der overraskende god plads, og her opleves 3-serien faktisk som mere generøs med pladsen end Audi og Mercedes, kun overgået af den store Volvo, og ingen af konkurrenterne kan tilbyde den fikse detalje, som kendetegner en stationcar fra BMW: Bagruden kan åbnes separat fra resten af bagklappen, så man kan smide ting ind på toppen af det fyldte rum.

Det er dog køreegenskaberne og motoren, der får det store smil frem hos chaufføren. BMW 3-serien har jo altid været køremaskinen i klassen, og det lever den nyeste generation også op til, for den kører præcis lige så godt som sedanen, der allerede er blevet rost til skyerne her i spalterne. Samtidig er den komfortabel, hvilket er nyt for en 3-serie, især hvis man undlader at vælge M-Sport-modellen, der kører med en hårdere undervogn.

Dieselmotoren virker nærmest også kraftigere end de 190 hk, den er opgivet til at have, men måske skyldes det en fremragende ottetrins automatgearkasse, der giver en virkelig kvik og harmonisk fremfærd. Den er også mere støjsvag end motorerne i konkurrenterne fra Mercedes og Volvo, kun overgået af Audi. Resultatet er en yderst støjsvag fremfærd efter en obligatorisk dieselrallen under koldstart.

Konklusion

På de fleste områder er BMW 3-serie en velfortjent vinder af Businessbilen 2020. Den ser godt ud, har en lækker og funktionel indretning, fornuftig plads, god komfort og klassens bedste kombination af dieselmotor og automatgear. At den tilmed kører fremragende, gør bilen til en vinder, men noget udstyrsstykke er den bestemt ikke, og 3-serien er ikke bilen, der giver mest for pengene. Er man til flest mulige gadgets, bliver 3-serien et dyrt bekendtskab.

Designet er særdeles vellykket, bemærk dog, at testbilen har en kostbar M-pakke. Foto: Jonas Ahlstrøm
Cockpittet er velfungerende, og digital instrumentering er standard. Den store skærm er ekstraudstyr. Foto: Jonas Ahlstrøm
Annonce

Mest læste

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Tøjbutik i Vestergade lukkes

VB

VB siger farvel til norsk offensiv-spiller

Annonce