Annonce
Alarm 112

Video og billeder: Sådan gik det for sig, da tårn i legepark blev taget ned

Nedtagningen af det ødelagte tårn i Juelsminde Naturlegepark skete del for del. Parkens forsikring dækker omkostningerne samt udgifterne til genopbygningen.
Annonce

Juelsminde: Tirsdag formiddag var flere børn fuldt optaget af at kælke på den snedækkede skråning foran Hotel Juelsminde Strand. I baggrunden foregik et arbejde, som forældrene fulgte med i.

En stor lastbilkran havde slået rod i bunden af Juelsminde Naturlegepark, og dens 45 meter lange arm havde fat i det brandhærgede tårn på parkens øverste plateau.

Opgaven bestod i afmontering og nedtagning af tårnet - del for del.

Alt imens børn kælkede foran Hotel Juelsminde Strand, blev det ødelagte tårn i legeparken afmonteret og taget ned. Selve parken var afspærret på grund af arbejdet. Foto: Emil Fibiger

Kranens arm vrikkede med tårnets top, som gav sig lidt hver gang.


Selvom der har været brand i tårnet, så er der stadig hold i det.

Morten Zastrow, indehaver, Eventyr Leg


En mand med en motorsav måtte dog i aktion og save det sidste fri, før tårnets top kunne løftes. Da det skete, udløste det et "uuuuh, uha, uha, uha" fra en af tilskuerne i parken.

Annonce

Delt op i syv bider

Turen ned forløb ganske udramatisk. Rejsen tog knap fire minutter. Det var det første løft af syv og det tungeste, kunne indehaveren af Eventyr Leg Morten Zastrow fortælle.

Nedtagningen af tårnet foregik del for del. Toppen, som var tungest og mest ødelagt, blev taget ned først. Rutsjebane, gangbro og gittetunnel blev også taget ned hver for sig. Foto: Emil Fibiger

Firmaet har leveret tårnet og stod også for nedtagningen af det. Det var ikke ligefrem en rutineopgave.

- Det er specielt. Ikke nok med at det er brændt. Det står også på en skråning. Det var besværligt at bygge det, men det er også det, der har gjort det unikt, sagde Morten Zastrow.

Annonce

Forsikring dækker

Ved siden af ham stod Birger Brix, der er idemand til parken og bestyrelsesmedlem i foreningen bag den.

Efter en rejsetid med kranen på cirka fire minutter blev tårnets top roligt sænket ned i en container. Foto: Emil Fibiger

Han kunne fortælle, at legeparken nu har fået vished om, at forsikringen dækker omkostningerne til nedtagningen og også genopbygningen.

- Det er fordi, det er en brand. Forsikringen dækker ikke almindelig hærværk, sagde han til Folkebladet.

Planen er klar.

- Det skal reetableres som før, sagde Birger Brix.

Målet er at få det nye tårn op snarest muligt - og inden sommeren.

Tirsdag ankom mandskabet i legeparken ved otte-tiden og forlod den igen ved 14-tiden.

Eventyr Leg har leveret tårnet og stod også for nedtagningen. Her ses firmaets indehaver Morten Zastrow sammen med Birger Brix, der er idemand til parken og bestyrelsesmedlem i foreningen bag den. Foto: Emil Fibiger
Tårnets top blev vendt på hovedet, da det var kommet på plads i containeren. Foto: Emil Fibiger


Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Alarm 112

Parkeret bil brød spontant i brand

Billund

Privat børnehave er lukket ned: Den britiske variant af covid-19 er konstateret i både Grindsted og Billund

Annonce