Annonce
GIVE

Se videoen: 400 kilo tung kirkeklokke blev bugseret ind i trangt kirketårn

Renoveringen af Øster Nykirke skrider fremad. Mandag blev kirkens næsten 600 år gamle klokke løftet tilbage i kirketårnet. Det samme blev en ny, 400 kilo tung kirkeklokke.

Øster Nykirke: Per Østergaard vender sig om, mens han med hænderne indikerer, at kirkeklokken, der er lige foran ham, skal lidt længere ned. En hel del meter under ham står en person og styrer den langarmede kran, som løfter to store kirkeklokker op i det trange kirketårn.

Få sekunder efter Per Østergaards gestikuleren er klokken på vej i gennem det smalle hul ind til kirketårnet.

Indenfor i selve tårnet står endnu et personer klar til at få den 400 kilo tunge klokken på plads ved siden af. Den gamle klokke, der stammer fra 1438, er få minutter forinden kommet ind samme vej.

Annonce

Kirketårnet har været uden klokken siden maj, hvor den gamle klokke blev flyttet, så der kunne arbejdes på at gøre plads til to klokker. Tilføjelsen af den nye klokke sker som en del af et større renoveringsprojekt af hele kirken. Det sker blandt andet, fordi den nye klokke kommer til at kunne ringe automatisk - uden manuel betjening.

En del af murstenene, der udgør åbningen ind til kirketårnet, er blevet fjernet, så der lige nøjagtigt er plads til, at den nederste og mest brede del af klokken kan komme i gennem hullet. Imens trækker to er hans kollegaer i løftekæder af stål, der skal få kirkeklokkerne på plads.

Der er ikke meget plads at arbejde på i kirketårnet i Øster Nykirke, hvor der nu er dobbelt så mange klokker som i de senere år. Foto: Thomas Nedergaard Rasmussen

Ny klokke blev testet

Arkitekten bag ombygningen af Øster Nykirke, Kuno Mielby, fortæller, at man har været nødt til at producere en helt ny klokkestol.

- Der var en klokkestol deroppe, som vi pillede ned. Der var faktisk to, fordi der også førhen har været to klokker, men selve klokkestolen var for ringe og rådden, så man kunne ikke bygge videre på det, siger Kuno Mielby.

Inden klokkerne blev løftet ind var bundbjælkerne lagt ind. Først efter klokkerne var hejst ind, var det muligt at komme videre med at samle klokkestolen og hænge klokkerne op, fordi der ikke er meget plads.

Per Østergaard fra virksomheden Thubalka står på stilladset på ydersiden af selve kirketårnet. Imens er et par kollegaer indenfor i tårnet klar til at få klokken ind på rette, foreløbige plads. Foto: Thomas Nedergaard Rasmussen

Som traditionen foreskriver fik Tina Kiær, der er graver, mulighed for at give klokken et slag, så den ringede, inden den blev hejst op.

Hun er glad for, at den gamle klokken fortsat kan benyttes manuelt ved gudstjenester og andre lejligheder, men samtidig bliver det også anderledes, når den nye klokke fremover bare kan tidsindstilles og dermed ringe automatisk.

- Det er også lidt mærkeligt, at vi fremover ikke skal køre herop for at ringe, for sådan har det bare været indtil nu, siger Tina Kiær.

Med en vægt på 400 kilo er den nye klokke betydeligt tungere end den gamle model fra 1438. Den vejer 252 kilo. På den er der indgraveret et vers fra Hærvejens sang. Foto: Thomas Nedergaard Rasmussen
Annonce

Renovering er færdig til foråret

Udsigten fra stilladset på ydersiden af kirketårnet er storslået. Øster Nykirke er Danmarks højest beliggende kirke, og i det klare vejr kan man se mange kilometer i alle retninger.

Selve kirkerummet er også blevet ryddet for alt inventar. Hele gulvet er afdækket, inden der blandt andet skal males og installeres bedre varmekilder.

Kirkeklokkerne forventes at være på plads i klokkestolen om en uges tid. Herefter skal der laves el-installationer, så den nye klokke kan ringe automatisk.

- Nu sætter vi klokkerne ind, så de står der. Derefter samler tømreren klokkestolen, og når han er færdig med det, så kører vi ud og sætter klokkerne op. Det bliver formentlig i løbet af denne uge, forklarer Per Østergaard.

Hele renoveringen af Øster Nykirke forventes at være færdig i begyndelsen af foråret 2022.

Der var en klokkestol deroppe, som vi pillede ned. Der var faktisk to, fordi der også førhen har været to klokker, men selve klokkestolen var for ringe og rådden, så man kunne ikke bygge videre på det.

Kuno Mielby, arkitekt
Øster Nykirkes kirkeklokke, der stammer helt tilbage fra 1438, bliver nu suppleret af en nyere og mere moderne, som kan ringe automatisk. Foto: Thomas Nedergaard Rasmussen
Annonce
Vejle For abonnenter

International kæmpe skal hjælpe NPV med at finde storinvestorer til byggeprojekt i Vejle

Danmark

Tirsdagens coronatal: 457 nye smittetilfælde - seks døde

Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv

Her kan du få alt det gode til din krop på én gang: Ny virksomhed giver dig klarhed og skønne sager - lige i hovedet

Erhverv For abonnenter

Så meget skar Vejle-slagter af prisen: Liebhaver-sommerhus i Skagen kostede oprindelig 50 millioner kroner

Sport

Hedensted fyrer cheftrænerteamet med øjeblikkelig virkning: Klublegende tager over, mens tidligere succestræner skal assistere ham

Erhverv For abonnenter

Byens gamle restaurant Peking Grill er blevet til My Look: Louise har øjnene rettet på nyt forretningskoncept

Vejle Boldklub

Godt nyt for VB: Kolinger spillede med reserveholdet og ligner en mand, som er klar til kamp

Vejle For abonnenter

Jeg må stå på risten og nyde duften: Vejles nye stjerne-restaurant er så fin, at den ikke skilter med sig selv

Kultur For abonnenter

Fem stjerner til den hidtil bedste danske Netflix-serie: 'Kastanjemanden' er fremragende forløst

Vejle

Omstridt centerleder 'fyret' fra Bifrost efter Sofies død: 'Det var svært at se, hvordan vi kunne genoprette tilliden'

Danmark

Mormor advarer om trend på TikTok: Barnebarn svært forbrændt af stikflamme fra brandfarlig leg med spraydåse

Vejle For abonnenter

Laura sex-slammer om sexisme: 'De tog mit navn og tilpassede det mit kønsorgan'

Vejle For abonnenter

Royal fest, DF svigtede ældre, afdødes journaler holdes hemmelige og VB på nedrykningskurs: Få overblikket over de største Vejle-historier på blot fem minutter

Vejle

Vil du bygge i Vejles nye bydel skal du have meget mere end kolde kontanter op af lommen

Annonce