Annonce
Vejle

Vidunderlige vinter: Se alle de iskolde, smukke billeder

Smukke vinterbilleder. Februar 2021. Foto: Kurt Stæhr
Skønt, at det nåede at blive vinter i år - det mener i al fald Kurt Stæhr, der for et par uger siden drog ud i naturen, før det blev tøvejr. Både ord og billeder er så smukke, at I, kære læsere, ikke skal snydes for dem, selv om vi nu er kommet ind i marts, og foråret er over os!

Endelig, endelig - har vi fået vinter, så vi kan nyde snefygningens feer danse snevalsen over markerne.

Elendig, elendig - for fuglene, der fik svært ved at finde foder, og hvor især en del småfugle gik til i kulden. De store klarer det bedre, for eksempel, når skovskaden kommer på besøg i haven, ja, så kan den finde på at nuppe en hel mejsekugle ad gangen.

Smukke vinterbilleder. Februar 2021. Foto: Kurt Stæhr

Besværlig, besværlig - når man er ude at køre på vejene, og det fyger, så er der risiko for, at man ikke kan se noget på grund af fygningen, og dermed kan man ende med at sidde fast i en snedynge.

Annonce

Ubelejlig, ubelejlig - når husejeren, ganske uvant, skal ud og svinge sneskraberen på fortovet i takt med naboen, der spiller samme melodi.

Smukke vinterbilleder. Februar 2021. Foto: Kurt Stæhr

Herlig, herlig - fra kælkebakkerne lyder børnenes jubelhyl, når de suser ned ad bakkerne, i den herhjemme efterhånden sjældne disciplin - kælkeræs.


Herlig, herlig - fra kælkebakkerne lyder børnenes jubelhyl, når de suser ned ad bakkerne, i den herhjemme efterhånden sjældne disciplin - kælkeræs.


Særlig, særlig - ser det ud, når fjordens iskolde bølger sprøjter op på planterne ved vandkanten, så de bliver belagt med is, der med lidt fantasi kan minde om en frossen søanemones tentakler.

Smukke vinterbilleder. Februar 2021. Foto: Kurt Stæhr

Vinterlig, vinterlig - er det, når sneen danner fine mønstre på søens frosne overflade.

Seværdig, seværdig - er synet af bækkens små vandfald, der er frosset til is og danner sjove figurer.

Smukke vinterbilleder. Februar 2021. Foto: Kurt Stæhr

Skulpturlig, skulpturlig - smukt ser det ud, når sneen danner små skulpturer, når den ligger sig oven på de små planter og ligner en Atlas, der ifølge den græske mytologi bar himmelkuglen på sine skuldre.

Endelig, endelig - har vi fået vinter, som nogle af os har savnet i årevis.

Smukke vinterbilleder. Februar 2021. Foto: Kurt Stæhr
Smukke vinterbilleder. Februar 2021. Foto: Kurt Stæhr
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv

Peanutbutter-banana-sandwich og portugisiske grillspyd: Det har der været serveret på Vejlegården siden fagkonflikten

Annonce