Annonce
Sport

Viktor Axelsen vinder OL-guld efter vanvittig finale


Viktor Axelsens flotte badmintonkarriere nåede mandag et nyt højdepunkt, da den 27-årige dansker strøg til tops ved OL i Tokyo efter en fremragende indsats gennem hele turneringen.

Med en overbevisende præstation i finalen detroniserede han den olympiske mester fra 2016, kineseren Chen Long, med cifrene 21-15, 21-12.

- Jeg kan slet ikke stoppe med at tude, er det ikke ok, lyder det fra Axelsen i et interview med DR kort efter sejren.

Annonce

- Jeg kan slet ikke tro det. Jeg kan slet ikke tro det. Det er for sindssygt, siger en Axelsen oprørt af glædestårer.

Viktor Axelsen er olympisk mester i herresingle, efter han mandag eftermiddag slog kinesiske Chen Long. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Axelsen blev med sejren den kun anden danske badmintonspiller til at vinde guld, efter at Poul-Erik Høyer gjorde det samme i 1996.

Samtidig har danskeren nu en meritliste, som indeholder de tre mest prestigefyldte titler i sporten: VM (2017), OL (2021) og All England (2020).

Det har kun Lin Dan og netop Chen Long præsteret før i herresingle.

Læg dertil, at Axelsen også har en OL-bronze fra 2016, en VM-bronze fra 2014 to titler fra sæsonfinalerne (2016 og 2017), en Thomas Cup-titel fra 2016 samt en masse EM-titler både for hold og individuelt.

OL er og bliver dog det største, og nu står Viktor Axelsen som en af de få, der når at vinde OL-guld i karrieren.

- Jeg kan huske i OBK, jeg slog bolde op til mig selv og sagde, at det var OL-finalen. Nu har jeg fandeme gjort det, siger han til DR.

I en jævnbyrdig indledning på finalen var det Chen Long, som fik et lille overtag, indtil danskeren satte en god stime ind frem mod opholdet i første sæt.

Axelsen var foran 11-9 midtvejs i sættet, og derfra overtog han initiativet i sættet for alvor.

Chen Long kunne slet ikke dæmme op for danskerens farlige angreb, som blev krydret med en lige så stærk defensiv fra den danske ketsjer.

Ved 20-13 stod Axelsen med hele syv sætbolde og hjemtog sættet på den tredje af dem.

Danskeren fortsatte det fremragende spil i andet sæt, som også bød på nogle fantastiske dueller mellem de to spillere.

De fleste af dem faldt ud til Axelsens fordel, og selv om Chen Long gav alt, var det fuldt forståeligt, at modløsheden kom snigende. Axelsen var ganske enkelt alt for godt spillende.

Efter at have hængt på et stykke tid måtte kineseren se Axelsen stikke af på scoretablen igen. Ved 15-8 virkede kampen afgjort, og Chen Long kom aldrig i nærheden af den guldmedalje, som nu kommer med Axelsen hjem.

/ritzau/

Annonce
Vejle For abonnenter

Medarbejder på plejecenter er dybt frustreret: - Lige nu er det egentlig kaos

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Mandagens coronatal: Fortsat under 100 indlagte - 17 i respirator

Annonce
Annonce
Annonce
Hedensted For abonnenter

323 dage efter corona har Helle fået besked fra senfølgeklinik: Det svarer til en hjerneskade - og det kan blive kronisk

Erhverv For abonnenter

Martin og Allan drak en flaske Ron Zacapa-rom, da de udtænkte deres prisvindende virksomhed: Nu er de blevet købt af amerikanere og har kunder i 26 lande

Sport

Chris Ankers enke: Savnet er ubeskriveligt stort

Erhverv

Richard havde et løfte til sig selv, da han blev direktør for Givskud Zoo for 19 år siden - det løfte kommer han for første gang ikke til at overholde

Alarm 112

Aggressiv gæst kunne ikke få udleveret sin jakke i garderoben - det var der dog en god grund til

Debat For abonnenter

Ældre, demente og personalet på plejehjem råber om hjælp: Tak for opråbet, Nancy Marie og Mie - I er hverdagens helte

Vejle Boldklub For abonnenter

Endelig fik VB point, men uafgjort var for lidt: Derfor var det mere et halvt nederlag end en halv sejr

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Vejle

Vejles måske mindste fødevarebutik synger på sidste vers: - Jeg er så ked af det

Danmark

Giftige svampe kostede Tikko livet: Nu melder dyrehospital om flere døde hundehvalpe

Egtved For abonnenter

Nej, Jelling, I har ikke kommunens kedeligste rundkørsler - det har vi

Vejle For abonnenter

Her er ugens bolighandler i Vejle Kommune: Ugens dyreste fik hammerslag ved 8.900.000 kroner

Vejle

Afgørende vej skal lukkes for trafik igen: Ukendte ledninger forhindrede arbejde med kæmpe-rør

Annonce