Annonce
Debat

Vil de overhovedet integreres?

Debat: Det er ikke stigmatiserende at kalde Vollsmose for en ghetto. Jeg vil endda bruge udtrykket 'muslimsk ghetto', og problemerne i ghettoerne er en høj grad af kriminalitet og et helt udpræget parallelsamfund, hvor mange ikke vil lade sig integrere og vil fastholde deres kultur - helt udpræget for kvindernes vedkommende ved tørklædeuniformering, der skal vise omverdenen, at de er muslimer og vil leve anderledes end det omgivende samfund.

Det sender signaler om en ikke-vestlig kultur. Alle ved det og kan se det. Ofte møder man flokke af muslimer f.eks. i Rosengårdscenteret, hvor de ikke taler dansk indbyrdes, men arabisk, somalisk eller tyrkisk. De ønsker helt bevidst at skille sig ud fra den øvrige befolkning, og de stiller særkrav, hvor vi andre skal tage hensyn til deres religion og levevis. Og gør vi ikke det, spiller de offerrollen.

Med min erfaring fra otte år i fremmedpolitiet med daglig kontakt til ghettoerne, var det helt tydeligt, at der er tale om parallelsamfund, som - trods alle mulige integrationstilbud - ofte ikke har viljen til integration. Det var typisk ved besøg i lejlighederne, at kvinderne holdt sig for sig selv, og at tv kørte fra morgen til aften på arabisksprogede kanaler, og at der ikke blev talt ret meget dansk.

Jeg tror ikke, det hjælper det mindste at blive ved med at pumpe penge i disse samfund, rive bygninger ned og efterkomme særkrav. Ghettomuslimerne har deres oprindelse og rødder i lande med hård justits og ingen åben pengekasse som i de vestlige samfund. Derfor er Danmark et slaraffenland med et socialt sikkerhedsnet, som kan og bliver udnyttet.

Integration kræver vilje, og fuldstændig integration kommer vi nok ikke til at opleve fra parallelsamfund, hvor imamer sætter dagsordenen. Det paradoksale er, at der her i landet lever mange velintegrerede af anden etnisk herkomst end dansk - f.eks. jøder og vietnamesere, men selvfølgelig også muslimer. De har deres religion, men de skilter ikke med det og lever i fordragelighed med det øvrige samfund.

Og det er efter min mening de dyre integrationsprojekters store problem, at viljen mangler til selv at gøre noget effektivt for at blive integreret: Parallelsamfundenes identitet er tydelig muslimsk. Vores venlighed, eftergivenhed og misforståede tolerance har været kimen til parallelsamfundene, hvor muslimer vil leve - ikke efter dansk lov - men efter deres egne familie- og æresbegreber. Hvis de vil, kan de selv gøre meget mere for at indpasse sig i det samfund, de har valgt at leve i. Det vil give større accept og fjerne mange problemer.

Annonce
Uffe Clausen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

De hjemløse og byens andre udsatte savner et værested om aftenen

Annonce