Annonce
Børkop

Vil du bestyre et hyggeligt gammelt skovhus?

Torn Trines Hus' formål er at give børn og unge gode natur- og samværoplevelser. Foto: Flemming Ravnsbæk
Torn Trines Hus i Andkær Vig søger et nyt værtspar. Den legendariske hytte udlejes flere gange årligt til spejdere, skoler og foreninger for at give børn og unge natur- og samværsoplevelser.
Annonce

Andkær Vig: - Torn Trines Hus’ værtspar er fløjet fra reden og flyttet vestpå, hvorfor det historiske og unikke hus i Andkær Vig mangler en hyttefar og hyttemor til at stå for udlejning.

Det fortæller bestyrelsesmedlem Anne Marie Nielsen, der krydser fingre for, at et udlejerpar fra nærområdet vil melde sig på banen og holde øje med "perlen" i det fredede område ved Munkebjergskoven ned til Vejle Fjord. Et område, hvor natur og frihed er i højsædet.

- Det giver brugerne en masse frihed, fordi området er blottet for trafik, og hyttens beliggenhed i skoven, tæt på fjorden, giver mulighed for at opleve naturens ro. Det er bare et alletiders sted for børn, fortæller Anne Marie Nielsen, der indledte spejderlivet som syvårig og dermed har haft sin gang i Torn Trines Hus siden barnsben.

- Hyttens beliggenhed i skoven, tæt på fjorden, giver mulighed for at opleve naturens ro. Det er bare et alletiders sted for børn.

Anne Marie Hansen, bestyrelsesmedlem.

Annonce

Sirius-patruljen aflagde visit

Torn Trines Hus lejes ud til spejdere, skoler og foreninger for at give børn og unge gode natur- og samværsoplevelser i området ved Vejle Fjord.

I 2019 har huset, ifølge Anne Marie Nielsen, været udlejet i omegnen af 180 dage. I september var der fornemt besøg af 60 tidligere medlemmer af den danske slædepatrulje Sirius.

- Torn Trines Hus er ikke et hus med senge. Du sover på madrasser på gulvet. Du kommer ikke for de luksuriøse forhold, men fordi du vil opleve den fantastiske natur i området. Og det passede siriuspatruljen godt, fortæller Anne Marie Nielsen.

Torn Trine, der havde det borgerlige navn Ane Cathrine Knudsen, levede fra 1855-1937. Der er siden skrevet flere beretninger om hendes liv i huset ved Andkær Vig - fortalt og oplevet af mennesker, som personligt har kendt hende.

Torn Trines Hus' faciliteter

  • 2 sovesale med plads til 20 personer i hver
  • 2 lederrum med plads til 2 i hvert rum.
  • Spise og opholdsrum
  • Køkken med service til 50 personer
  • badeværelse med brusere/koldt og varmt vand
  • Rafter til lejrarbejder

Kilde: torntrines-hus.dk

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Se billederne: Mette Frederiksen og Bo Tengberg er blevet gift på Møn

Vejle For abonnenter

Oprykningsfest blev sparket i gang på Lucky’s: - Lykkeligere kan man ikke være

Annonce