Annonce
Billund

Vil have flere oplysninger på bordet: Vildt byggeri kræver flere tegninger

Sådan ser planen ud for hotellet set fra syd, hvorfra der bliver indgang til forlystelsespark og parkeringsanlæg længere mod syd. Billund Kommune vil dog også se det 53 meter høje hotel illustreret, inden en ny lokalplan kan blive lavet. Illustration: Creo Arkitekter / Lars Møller Christensen

Inden arbejdet med en ny lokalplan for området ved Østerbyvej bliver sat i gang, vil kommunen se en visualisering af, hvordan et 53 meter højt hotel vil se ud.

Billund: Der skal flere oplysninger på bordet, før Billund Kommune vil give tilladelse til et byggeri af en kæmpe forlystelsespark i området ved Østerbyvej i Billund.

Det er virksomheden Gram og Jeppesen ApS, som har planer om en forlystelsespark, der i omfang vil være dobbelt så stor som Legoland. Firmaet ønsker desuden tilladelse til at bygge et hotel på 18 etager, som vil rage 53 meter op i luften. Planerne lyder desuden på et parkeringshus i seks etager med plads til 5000 biler.

Et sådant byggeri kræver en ny lokalplan, men kommunen ønsker ikke uden videre at give lov til alle ønsker.

- Vi har sagt ja til at få lavet en lokalplan, men vi ønsker at få lavet en visualisering af bygninger og omgivelser for at se, om en bygning på 53 meter i højden, som de ønsker, kan passe ind i området, siger Per Nyhus (DF), der er formand for teknik- og miljøudvalget i Billund Kommune.

Store planer

Ifølge Gram & Jeppesen ApS lyder planerne på en forlystelsespark på 300.000 kvadratmeter, hvilket er det dobbelte af Legoland. Forlystelserne vil bestå af høje og hurtige aktiviteter som rutsjebaner, snurrende høje hjul, elastikspringsaktiviteter, pariserhjul og karruseller.

Planen er desuden et hotel på 18 etager, som vil rage 53 meter op i luften. Det skal indeholde cirka 1000 værelser. Planen er desuden et parkeringshus i seks etager samt to etager under jorden med plads til 5000 biler.

Ifølge Peder Jørgen Jeppesen, som er en af direktørerne i Gram & Jeppesen ApS, er finansieringen på 10 milliarder kroner på plads, da der er underskrevet en aftale med en investor. Hvem investoren er, ønsker han dog ikke at fortælle.

Vildt projekt

For de fleste iagttagere virker planerne noget voldsomme og givetvis også på kanten af, hvad der er realistisk. Det betyder dog ikke, at Billund Kommune vil kræve nogen garanti for projektets seriøsitet.

- Jeg tænker, at det er et vildt projekt, og man da godt have sine tanker, om det er realistisk. Men når han har henvendt sig, må det være, fordi han mener, at det har sin gang på jord, siger Per Nyhus.

Annonce

Uden for visionsplanen

Det er en del af Billund Byvision, at byen skal udvikle sig i højden. Hvis forlystelsesparken bliver til virkelighed, vil en række større bygninger komme til at ligge uden for bymidten. Alligevel konflikter det ikke med byvisionen, fordi området ved Østerbyvej slet ikke er med i visionen.

- Hvis vi skulle være helt tro mod visionsplanen, skulle det være højt inde i selve byen og så flade ud, så det kun er få meter højt uden for byen. Men jeg er egentlig ikke bekymret for, at det bliver så voldsomt i forhold til selve byen, siger Per Nyhus.

Inden en lokalplan bliver godkendt, skal den sendes i offentlig høring i fire-otte uger.

Annonce
Vejle For abonnenter

Nyvalgt byrådsmedlem flyttede til Vejle på grund af en mand: Ægteskabet holdt ikke, men det gjorde kærligheden til Danmark

Danmark

Tirsdagens coronatal: Der er 6324 nye smittetilfælde med coronavirus

Annonce
Annonce
Annonce
VEJLE

Nu bliver det lige pludselig alvor: Tour de France skal bruge over 1000 frivillige - og Vejle bliver fordoblet

Vejle For abonnenter

Se dronevideoen: Vejle midtby fik i al ubemærkethed en ny bro hejst på plads - derfor vil langt over 1000 biler dagligt køre over åen

Alarm 112

Kastede med borde og smadrede julepynt: Fuld mand gik amok i Byens Hus

Sport

Speciel landskamp i Vejle: Danmark møder Bulgarien og Belgien i samme landskamp - BK Wedala har to boksere med i det danske ringhjørne

Rekordmange ledige stillinger - virksomheder afviser ordrer

Billund For abonnenter

60-årig rystede sin penis foran dagplejebørn

Navne

Peter Rosendahl fejrer 40-års jubilæum

VEJLE

Borgmesteren fik kæden om halsen - men noget var helt anderledes ved gårsdagens ceremoni

Mette F. varsler pressemøde onsdag aften om nye coronatiltag

Kultur

Her er de seks navne: Danmarks største havefest har musikprogrammet klar

Sport For abonnenter

Sådan præsterede de danske VM-spillere i den indledende gruppe: Fire spillere skiller sig ud - her er karaktererne

Jelling

Alla får en hue, ikke kun en uge: Familien i Jelling har ventet og ventet, og nu er der svar

Annonce