Annonce
forside

Vild forvandling: Mød fem mennesker bag Dystopias skæve skabninger

Med god tid og kyndig sminke bliver fem helt almindelige mennesker forvandlet til skrækindjagende skabninger. Foto: Mette Mørk

I skoven på Mørkedalsvej er Dystopia Entertainment igang med den femte sæson af Haunted House. Konceptet er, at du selv spiller hovedrollen i det interaktive totalteater, hvor du aldrig ved, hvad der sker og hvem du møder lige om lidt. Du skal selv bevæge dig videre til næste del af fortællingen på din snørklede gåtur gennem mere end 50 rum i den ombyggede fiskefabrik.

Du møder omkring 90 karakterer, der alle gør hver sit til, at dine værste mareridt bliver gjort til skamme. Det er 90 helt almindelige og meget forskellige mennesker, der har hobbyen at skræmme til fælles. Vi har fulgt forvandlingen for fem af de frivillige skuespillere - fra menneske til zoombiemonster:


  • Dystopia er midt i sin femte sæson, i år med 14 spilledage. Derudover kan du to søndagen få en rundvisning uden den pågående uhygge.
  • Du kan vælge mellem spilledage, hvor stemningen er Standard, Intense og Extreme.
  • Oplevelsen man får, er blandt andet baseret på forskning i horrorpsykologi, hvor Dystopia har et samarbejde med Aarhus Universitet.
  • Cirka 10 procent gennemfører ikke turen igennem Haunted House. Har man fået nok, tager man begge hænder over hovedet, hvorefter en vagt hjælper dig ud.
  • Der er 250 skuespillere tilknyttet Haunted House denne sæson. På en enkelt aften er 90 af dem aktive. Derudover er der hver aften cirka 60 andre backstage: vagter, runners, førstehjælpere, teknikere, make-up artister, kostumier, forplejnings-folk, shop/check-in, sikkerhedsvagter. Alle er frivillige.
  • På en udsolgt aften besøger 450 gæster Haunted House.

Lissi Kjær Pedersen, 25 år

Sminketid: ca. 45 minutter

Rolle i Dystopias Haunted House: amputee

Lærerstuderende, Silkeborg

Lissi Kjær Pedersen ser ikke gyserfilm og hun er ikke typen der ville besøge Haunted House. Hun har altid været glad for musik og teater og efter en åben audition kom hun i år med på holdet og hun føler hun er blevet suget ind i fællesskabet. Det passer hende også godt, at man ikke kan gøre noget rigtig forkert som skuespiller. Det handler om at skabe den rigtige stemning frem for at sige den rigtige replik på det rigtige tidspunkt. Lissi har været med Dystopia både på Koldinghus og på Fængslet i Horsens. Nu har hun fået rollen som amputee, der har mistet fingrene på grund af dårlig opførsel. Det rum hun befinder sig i kan man kun forlade ved hjælp af fingerscanneren - så "amputee" har brug for hjælp.

- Vi har det utrolig sjovt sammen, og så er det virkelig sjovt at skræmme folk. Det giver også rigtig meget at høre om, hvor stor en oplevelse det er for gæsterne at komme her.

Annonce

Tina Sønderstgaard Sørensen, 28 år

Sminketid: ca. 40 min

Rolle i Dystopias Haunted House: possesed mom

Bor i Give, er farmakonom i sygeplejen i Aabenraa kommune

Da Tina Sønderstgaard Sørensen flyttede til Give, ville hun gerne lære nogle flere at kende. Derfor meldte hun sig som vagt på Dystopia sidste år. At blive en del af Dystopia blev som at få en ny familie.

- Jeg har følt mig velkommen lige fra starten. Jeg har ikke en stor omgangskreds, så det har virkelig givet mig meget at komme her.

Tina kendte til de uhyggelige oplevelser, da hun både i 2015 og 2016 selv havde oplevet Haunted House og i år er hun som første gang med som skuespiller. Der bliver delt krammere ud i flæng og Tina synes det er skønt at kunne skræmme, være tosset og have det sjovt på en måde som hun ikke kan i sit professionelle arbejdet eller ret mange andre steder som voksen. Derfor er hun også med på 10 af de 14 aftner, hvor Haunted House spiller.

Annonce

Kirstine Marie Føns Pedersen, 17 år

Sminketid: 2,5 time

Rolle i Dystopias Haunted House: thump cutter

Gymnasieelev, Fredericia

Kirstine Marie Føns Pedersen er trods sine 17 år veteran på Dystopias hold. Hun har spillet med siden 2014 og har glædet sig til igen at være med til at skabe gys og gru. Hun er med på seks af efterårets skrækfortællinger, da både arbejde og lektierne på gymnasiet i hjembyen Fredericia også skal passes. Kirstine har været teaterinteresseret i mange år og har blandt andet spillet middelalder-rollespil de seneste seks år. Dystopia er en hobby lige som nogle går til håndbold eller gymnastik. Kirstine gik selv igennem Haunted House på premiereaftenen og nu glæder hun sig til at give mange andre en spooky oplevelse.

- I år er vi fem karakterer i det rum, hvor jeg hører til, og gæsterne er der cirka et minut. Det er vildt forskellige gæster, der kommer, og det er en god udfordring hele tiden at tilpasse det vi laver. Det lærer jeg en masse af - både om mine egne og andres grænser.

Annonce

Stefan Kjølby Larsen, 22 år

Sminketid: cirka 2 timer

Rolle i Dystopias Haunted House: clown

Salgsassistent, Odense

Stefan Kjølby Larsen er debutant i Dystopias Haunted House, men han byder ind med tre års erfaring fra Valdemars Slot, der i flere år har lavet Horrornights. En forskel Stefan lige har skullet vænne sig til, er, at man hos Dystopia gerne må røre ved gæsterne. Stefan er vild med gys og forladte steder, og det passer ham godt at være med på holdet i Vejle. På premiereweekenden sprang han så meget rundt, at hans klovnekostume hang helt i laser, så nu har han købt sig et nyt. Han føler at han får lige så meget ud af det som gæsterne. Derfor tager han også turen fra Odense til Vejle på stort set alle spilledagene. Det passer ham godt at gå HELT tæt på. Og han er klar til at presse alle gæster så meget han kan - også de store gutter.

- Man kan bruge sider af sig selv her, som man ikke kan bruge andre steder. Og når det lykkes at skræmme nogle, især de der "tough guys" giver det et sug og man tænker bare "yes!"

Annonce

Ann Sofie Jansdal, 25 år

Sminketid: ca. 20 min

Rolle i Dystopias Haunted House: host drone

Bor i Haarby på Sydfyn, er teaterteknikerelev på Odense Teater

Sådan cirka midt i Haunted House står Ann Sofie Jansdal sammen med sin kæreste. Deres funktion er at sende folk videre fra første til andet akt i historien om MOTHER. Ann Sofie har spillet teater i alle mulige genre i 15 sæsoner. Det er første gang kæresten fra Valby prøver sådan noget, og det giver dem sammen en helt ny oplevelse. Ann Sofie startede tidligere i år i Dystopia-regi, da hun var med i Frygt på Fængslet i Horsens, og nu er det hendes første gang i Vejle. Hun synes det er fedt at udfordre sig selv med nogle helt nye typer roller. Tidligere har hun mest spillet stride eller søde roller som for eksempel Susan Himmelblå. Men her er det "jo mere ubehageligt, creepy, ulækkert og klamt, jo bedre".

- Jeg er selv pisse bange for sådan noget. Alt det der skræmmer mig, og det er meget, det kan jeg bruge her. Det er interessant at skabe det der menneske med en fejl eller skævhed der gør det ubehageligt, giver kvalme og får nogle til at føle det er forkert.

Annonce
Erhverv For abonnenter

Byggeaffaldet tårner sig stadig op i Højen, selv om virksomheden betaler tusindvis af kroner i bøde hver måned:  'Vi er i fuld gang med at løse problemet'

Danmark

De seneste coronatal: Otte døde og 50 færre indlagte

Annonce
Annonce
Annonce
Vejle

Se video: Gigantiske mængder af sten bliver plumpet i Vejle Fjord: Her skal kunstige rev skabe liv

Navne For abonnenter

Maria så Phillips lille hjerte blinke, men en måned efter var alt forandret: Vi er mange, der mister et barn, før det overhovedet er et 'rigtigt' barn

Kultur

Kan du løse gåden: Den kan tale, den kan skrive. Hvad er den? Preben giver dig svaret - og løfter sløret for et par nyheder

Erhverv

Fastfood- og salatkæde i vækst vil til endnu en jysk by: Men den mangler en vigtig ting for at kunne åbne

Minister til udkanten: Hvis I vil have en legeplads, skal I levere vindmøller og solceller

Vejle

Se videoen: Margit havde ikke strikket i 35 år - så blev hun draget af den gule farve og lægger nu sidste hånd på en 300 kvadratmeter stor og 600 kilo tung førertrøje

Alarm 112 For abonnenter

De brølende 70'ere: 'Hit med pengene': Sparekasserøver var rystende nervøs

For abonnenter

Randers-gigant har minus på 70 millioner og to topfigurer er væk: Men ny direktør vil udvide og ansætte flere

Erhverv For abonnenter

Populær café mister forpagter efter seks år: Ét særligt problem får Dorthe til at give op, selv om der er gæster nok

Jørgen Olsen efter brors kræftsygdom: Den gamle cirkushest i mig skal videre

Kultur

Advarsel: Jelling har ingen veje: Tag hellere toget - med rabat

KLUMME For abonnenter

Sidste festivaltur med skipper Charlie ved roret

Kultur

Musikfestival passerer 650.000 gæster i år - så mange var vi og her er hovednavnene år for år

Annonce