Annonce
Vejle

Ville gerne have været med noget før: Venstre vil forsøge at komme med i biblioteksflertal

Hey, vi vil altså godt være med. Hvis det står til borgmester Jens Ejner CHristensen skal Venstre ind og søge indflydelse på det kommende kutlurhusbyggeri og nye bibliotek, som et flertal i byrdået er klar til at sætte i gang nu. Arkivfoto: Mette Mørk
Venstre har erkendt, at biblioteket ikke kan flyttes. - Vi er jo ikke tonedøve, siger borgmesteren.

Vejle: Det er en stor sag i Vejle Kommune, at der skal bygges et nyt kulturhus ved åen med bibliotek og musikskole. Derfor var det også usædvanligt, at da et flertal på seks ud af syv partier tirsdag præsenterede det afgørende forslag til næste byrådsmøde, ja da manglede Vejle Byråds borgmesterparti Venstre på billedet.

Det blev i klar tale sagt, hvorfor Venstre manglede:

- Vi håber, Venstre vil være med. Det har de hidtil ikke vist vilje til, og det er derfor, partiet ikke er med i dag, sagde Morten Kristensen (SF).

Annonce
Vi er jo ikke tonedøve. Vi forstår, hvad der bliver sagt, og så søger vi indflydelse der ud fra. Vi vil komme med en konstruktiv tilgang for at få det bedst mulige ud af det for Vejle, sådan som kortene er spillet.

Jens Ejner Christensen

Venstre vil godt være med

Formanden for Kultur- og Idrætsudvalget, Dan Arnløv Jørgensen (K), tilføjede, at han havde skrevet til partiet og inviteret det indenfor i flertallet.

Formentlig varer det ikke længe, før også Venstre er med i flokken.

- Vi ved 100 procent, at der er flertal i byrådet for, at biblioteket skal ligge på den plads det gør. Det har vi fuldstændigt accepteret i Venstre. Vi har prøvet at spille ud med, om biblioteket kunne bidrage til livet i midtbyen. Men nu er det sådan, det er, siger borgmester Jens Ejner Christensen (V).

Partiet har endnu ikke haft lejlighed til at drøfte situationen på et gruppemøde. Men står det til borgmesteren skal partiet ind og søge indflydelse ud fra det synspunkt, der er nu.

Det bedste for Vejle

- Vi er jo ikke tonedøve. Vi forstår, hvad der bliver sagt, og så søger vi indflydelse der ud fra. Vi vil komme med en konstruktiv tilgang for at få det bedst mulige ud af det for Vejle, sådan som kortene er spillet. Man har valgt ikke at inddrage os noget før, men det betyder ikke andet end at vi prøver at komme ind nu. Livet er for kort til at gå og ærgre sig. Jeg kan kun sige, at det vil være dejligt, hvis der snart sker noget i bibliotekssagen, fastslår Jens Ejner Christensen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Tøjbutik i Vestergade lukkes

Annonce