Annonce
Erhverv

Vinbaren glæder sig over farvel til 30 minuttersregel: Håber på endnu mere travlhed

Frederik Håkansson fra Vinbaren glæder sig over, at hans gæster fra torsdag ikke længere behøver bestille bord en halv time i forvejen. Arkivfoto: Timo Battefeld
Med afskaffelsen af reglen om bordbestilling 30 minutter i forvejen bliver det nu markant lettere at tage i byen for at spise eller få en drink. Det kan betyde endnu flere mennesker i byen, mener Frederik Håkansson fra Vinbaren.

Kolding: Fra torsdag i denne uge kan du igen tage på cafe, bar eller restaurant uden at bestille bord 30 minutter i forvejen.

Den omstridte 30 minuttersregel bliver nemlig sløjfet som en del af en ny genåbningsaftale, som faldt på plads natten til tirsdag.

Den melding glæder man sig over hos Vinbaren i A L Passagen, hvor Frederik Håkansson er bestyrer og medejer.

Annonce

Reglen har nemlig givet store udfordringer. Både fordi Vinbaren er blevet kimet ned med reservationer, og fordi kravet om bordbestilling har betydet færre gæster end ellers, fortæller han.

- Et sted som vinbaren er bare meget afhængige af de her walk-ins, altså folk der kommer ind fra gaden. Vi har haft lidt svært ved at forstå reglen, for vi har været nødt til at afvise folk og lade dem sidde ude på terrassen en halv time, inden de måtte komme ind, selvom der var et bord ledigt. Så vi er glade for, at den er afskaffet, og det var en af de restriktioner, som, vi også havde forventet, ville blive fjernet hurtigt, siger han.

Håber på mere travlhed

Frederik Håkansson håber, at udfasningen af 30 minuttersreglen vil betyde endnu mere liv i A L Passagen.

- Jeg tror på, at det betyder, at det bliver lettere for folk, så vi også får flere folk i byen. Folk vil gerne have mulighed for bare at droppe ind, når de alligevel er nede i byen. Det er tit og ofte meget impulsivt, så jeg håber, at det betyder, at vi får endnu mere travlt, siger han.

Ny aftale om genåbning

  • Grundskolerne åbner helt igen, så der er 100 procent fremmøde for alle elever. Det samme gælder erhvervsuddannelserne og afgangselever på ungdoms- og voksenuddannelser. Resten kan møde op fra 21. maj. Studerende på videregående uddannelser kan fra den 21. maj møde ind med 50 procents fysisk fremmøde.
  • Spillesteder, teatre og biografer og lignende øvrige lokaler, hvor der udøves kulturaktiviteter, genåbner med coronapas og op til 2.000 tilskuere i sektioner med 500. Tilskuere skal sidde ned på faste pladser med retning mod en scene, et biograflærred, en oplægsholder eller lignende. Det samme gælder konferencer og møder med erhvervsmæssige og faglige formål.

  • Private fester i en lejet bar eller festlokale skal ikke længere slutte klokken 23. Det vil sige, at man kan feste hele natten, hvis deltagerne kender hinanden i forvejen og kun personer, der deltager i arrangementet, har adgang til serveringsstedet.
  • Indendørs idræt og fitnesscentre åbner for personer over 18 år mod fremvisning af coronapas og et forsamlingsloft, der følger det indendørs forsamlingsforbud, som på torsdag hæves til 25 personer. Dog åbnes alene for ikke-kontaktsport for personer over 18 år og under 70 år.

  • Udendørs festivaler kan afvikles med 2.000 stående gæster fordelt på grupper af 200 mennesker. Det bliver fra 1. august hævet til 5.000 personer med sektioner på 500 mennesker. Dog kan den grænse hæves til 10.000 personer "når det vurderes sundhedsmæssigt forsvarligt."


Jeg tror på, at det betyder, at det bliver lettere for folk, så vi også får flere folk i byen.


Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Sydjylland For abonnenter

Nærmede sig diskvalifikation: Carelink vandt kviktest-udbud i Syddanmark trods kritik for mangelfuld plan

Annonce