Annonce
Ikast-Brande

Vindmøllenaboer: - Vi skal bare væk herfra

Familien Fogtmann er allerede godt og grundig træt af de to vindmøller på den anden side af deres ejendom i Tykskov ved Ejstrupholm. De vil nu væk derfra. Foto: Kathrine Jensen

Siden august har familien Fogtmann ved Tykskov nær Ejstrupholm været naboer til to 149 meter høje møller i fuld drift. Allerede nu er familien så påvirket af vindmøllerne, at de kun ser en mulighed: At flytte.

Tykskov: - Vi flyttede på landet for at få ro og fred. Men de møller larmer så meget, og vi har så mange gener af det. Førhen kunne vi høre fuglene pippe. Nu er der konstant baggrundsstøj, siger 38-årige Christine Fogtmann.

Hun bor sammen med sin mand, Morten, og deres to børn 597 meter fra vindmøllerne ved Tykskov. Drømmen om at skabe en ejendom med ridebaner, som på sigt skulle blive et åbent fristed for de lokale børn fra både Brande og Ejstrupholm er ikke kun sat i bero - den er fuldstændig kasseret. Fremtidsudsigterne for familien på Brandevej er usikre, og de nye Siemens-naboer er ikke blevet budt velkommen med klapsalver.

 

Teknisk insolvente

Vindmølleprojektet ved Tykskov startede i 2009. Planen var, at møllerne skulle rejses i 2013 - de udeblev, og familien Fogtmann troede lykkeligt, at projektet var blevet droppet. Det var ikke tilfældet. Tykskov Vindmøllelaug havde solgt vindmølleprojektet til en vestjysk landmand, og det var ham, der i sommers sørgede for, at to vindmøller skød op på den anden side af vejen af familien Fogtmanns ejendom. Om Morten og Christine Fogtmann står i køkkenet, sidder ved spisebordet eller i sofaen foran fjernsynet, så har de udsyn til de svingende vinger.

- Jeg går konstant og er søsyg. Børnene, som altid har sovet igennem om natten, vågner nu flere gange hver nat, hvilket betyder, at de hænger i bremsen om morgenen. Hunden vil ikke være i stuen og hestene udenfor, går nu så langt væk fra møllerne, som overhovedet muligt, fortæller Christine Fogtmann.

På kontoen tikkede en erstatning ind på 120.000 kroner fra Værditabsordningen. De vurderede, at det beløb svarede sig til det tab, familien ville stå med, hvis og når, et hussalg ville finde sted. Det regnestykke stemmer ikke helt overens med Christine og Morten Fogtmanns.

- Hvis vi skal have nogen som helst chance for at komme væk herfra uden at blive teknisk insolvente, så hedder beløbet nærmere 2-350.000 kroner, siger 37-årige Morten Fogtmann.

Annonce

Vinden skriger

For tre uger siden havde parret en ejendomsmægler forbi. Han vurderede, at de ville kunne få omkring 700.000 kroner for ejendommen på Brandevej. I 2010 lød vurderingen på 1,8 millioner kroner. For nylig blev de tilbudt yderligere 35.000 kroner af den vestjyske landmand, men den pose penge takkede de nej til.

- Det gør ingen forskel for os. Vi er på røven uanset hvad, siger hustruen.

Øjnene løber i vand, hun tager sig til hovedet og undskylder. Hele vindmøllesagen har fyldt så meget, at hun nu er sygemeldt. For hende er det værste, at hun føler, hun ikke kan passe ordentlig på sine børn. Hun er bange for de mén, den lavfrekvente støj fra vindmøllerne, måske kan give børnene.

Står man i parrets indkørsel - hvor der er direkte udsyn til møllerne - kan man høre, hvordan vinden "skriger" i vingerne. Lyden, når vingerne fanger vinden, er tydelig, og den kan allerbedst beskrives som når et fly flyver lavt. En konstant susen og brummen - krydret med hvinende skrig.

- Der var så mange der sagde, at de ikke larmede, men det gør de, og det er på alle tider af døgnet. Det skal jeg ikke bo i. Vi skal bare væk herfra, siger Morten Fogtmann.

Sådan lyder det fra familiens indkørsel:

Annonce
Vejle For abonnenter

Mågekoloni er brast sammen: Derfor har flere tusind truede hættemåger forladt Vejle - John ærgrer sig, mens andre er glade

Danmark

De seneste coronatal: 306 bekræftede tilfælde det seneste døgn

Annonce
Annonce
Annonce
Alarm 112

Højgravid kvinde og mindre barn i alvorligt færdselsuheld: Tre personer sendt på skadestuen

Billund For abonnenter

Billund Lufthavn har forslag, der kan gøre det lettere for rejsende at komme til Aarhus: Derfor siger borgmesteren nej tak

Kultur

For 50 år siden fik grand prix-stjernen fra Ansager sin debut i barndomsbyen: - Jeg spillede og sang af hjertets lyst, og det er jo aldrig en dårlig indgang til tingene

Erhverv For abonnenter

Her render de ansatte ikke af pladsen: Martin og Frank fejrer jubilæum som mekanikere

Skoleskydernes yndlingsvåben i USA er som et legosæt og fås også i lyserød

Vejle

Afstemnings-fadæse i Vejle: Flere mødte en lukket dør, da de ville brevstemme - kommunaldirektøren kalder fejlen for 'noget uheldig'

Debat For abonnenter

Hvad så, din lille gris af en festivalgæst? Avisens selvudråbte 'gammelsmølf' opfordrer dig til at gøre som tyskerne

For abonnenter

Fynbo med fem robotfirmaer: Søren Juul køber op og skyder mange flere penge ind i robotterne

Alarm 112

Taxatur fra Jelling Musikfestival endte med at koste 6000 kroner: Nu er sagen meldt til politiet

Ministerium vil sælge bolig i New York på 353 kvadratmeter

Kultur For abonnenter

Han var ved at dø, og konen samlede ind til en ny lever: Hukommelsen forsvandt, og han skulle lære at gå og spille guitar igen: Fredag bragede han tilbage i Jelling efter 32 års fravær - så anmelderens briller duggede

Vejle For abonnenter

Borgmesteren i Aarhus fører protektionistisk sognerådspolitik: Naturligvis ligger Jyllands lufthavn i Billund

Kultur

Breinholt bliver rørt over at se nye festivalgæster, men han mener én ting burde forbydes: - Hvis du er for gammel til at tage på festival, så skal du holde dig væk

Annonce