Annonce
Ikast-Brande

Vindmøller er uønskede i Karstoft Ådal

Anette Bjerremand (t.v.) og Ida Kjær Stenager med naturområdet, hvor de tre vindmøller efter planen skal opstilles, i baggrunden, mens vinteren endnu sang på sidste vers. Foto: Mikael Lund
Beboere er kritiske overfor planer om 167,5 meter høje vindmøller i Karstoft Ådal øst for Blåhøj
Annonce

Blåhøj: De har prøvet det nogle gange før. Faktisk er det fjerde gang siden 2010, der er planer om at opsætte vindmøller i området øst for Blåhøj, men de foregående tre gange har Naturklagenævnet sat en stopper for planerne, inden de blev til virkelighed.

Med byrådsflertallets godkendelse af at sende plangrundlaget for opstilling af tre 167,5 meter høje vindmøller i Karstoft Ådal øst for Blåhøj i offentlig høring, er møllerne rykket et stort skridt nærmere, selvom planerne endnu ikke er endeligt vedtaget.

Høringsfasen løber frem til 21. april, og inden dens udløb er det meningen, at der skal afholdes et borgermøde om møllerne – allerhelst et fysisk møde, men i yderste nødstilfælde kan der blive tale om et virtuelt møde.

Det er lang fra første gang, møllerne er på dagsordenen på et borgermøde. Senest blev der afholdt møde om mølleplanerne i Blåhøj Multihus 18. juni 2020, og et lignende møde samme sted med samme tema for fem år siden blev indledt med, at en stor del af deltagerne udvandrede. Heriblandt tre af de nærmeste naboer til de planlagte møller, Anette Bjerremand, Ida og Vagn Stenager.

Ingen af de tre har den store fidus til processen.

- Vi gider ikke høre de samme ting igen, siger Vagn Stenager, der var manden, som på mødet for fem år siden rejste sig og foreslog at ændre i dagsordenen, så man indledte mødet med dialogen i stedet for at slutte af med den.

At arrangørerne af mødet – Ikast-Brande Kommune - ikke ville efterkomme anmodningen, fik 20-25 af de fremmødte til at rejse sig og udvandre fra mødet, men ifølge Vagn Stenager gik gruppen ikke glip af det helt store:

- De bruger det alligevel ikke til noget, siger han om borgermøderne, hvilket han underbygger med, at der ikke efterfølgende bliver udarbejdet og offentliggjort et referat af møderne.

Annonce

Forkerte konklusioner

Miljøkonsekvensrapporten (det der tidligere hed VVM-rapporten, red.), som kommunens miljørapport i store træk baserer sig på, giver han heller ikke alverden for:

- Nogle områder er blevet undersøgt grundigt, nogle sløset, anfører han, og hvad værre er: Kommunens miljørapport indeholder ifølge hans vurdering ingen selvstændige vurderinger eller undersøgelser.

Antallet af eksempelvis traner og de syv forskellige arter af flagermus, der findes i området, er ganske vist korrekt registreret, medgiver han, men i stedet for totaltal benytter man gennemsnitstal pr. dag i rapporterne – det ser pænere ud, mener han.

Med fire ynglende tranepar, som hver får to unger om året, samt 30-40 ungfugle (hvilket ifølge Vagn Stenager er lavt sat), der fouragerer i og gennemflyver området, svarer det til ca. 64.000 flyvninger årligt – for størstedelens vedkommende i vindmøllevingehøjde, og logninger af flagermusens bevægelsesmønster godtgør, at de samlet set flyver omtrent ligeså meget i vindmølleområdet; også når der korrigeres for, at de går i hi om vinteren. Dermed mener Vagn Stenager, at rapportens konklusioner – de konklusioner, byrådspolitikerne træffer deres beslutninger på baggrund af - er forkerte.

- Bare problemet er beskrevet, så er den hellige grav åbenbart vel forvaret, konstaterer Anette Bjerremand.

Annonce

Binder mere CO2 end en skov

Et andet problem er, at tre naboejendomme vil blive udsat for skyggekast i mere end de 10 tilladte timer årligt, påpeger Vagn Stenager. Det viser beregninger baseret på et gennemsnit af, hvordan vejret har været over en årrække (solskinstimer/overskyet vejr). Kommunen har ganske vist mulighed for at kræve, at møllerne bliver standset, når grænsen er nået, men:

- Det står der ingenting om i planerne, konstaterer han.

- Et moseområde binder 15 gange mere CO2 end skove – det er mere CO2, end vindmøllerne sparer, påpeger han videre.


Det er mærkeligt at sætte dem ude i en ådal – jeg fatter ikke, de vil have dem der.

Ida Stenager


Trioen peger også på, at det i vindmøllebekendtgørelsen anbefales, at vindmøller i grupper på færre end fem opstilles på rette linjer. Alligevel er det planen at opstille de tre vindmøller i et trekantmønster - i Ikast-Brande Kommunes fortolkning af bekendtgørelsen er det blevet til to linjer med henholdsvis en og to møller, en fortolkning lokalafdelingen af Danmarks Naturfredningsforening allerede har varslet vil udløse en klage.

Annonce

Store vandmængder

En Orbicon-rapport, som kommunen fik udarbejdet inden de første mølleplaner så dagens lys i 2010, viser, at der alt i alt er ca. 500 ”vandede” §3-områder af varierende størrelse i ådalen, og at grundvandet typisk befinder sig fra 40-70 cm. under terræn, som til tider endda er oversvømmet. Derfor skal fundamenterne støbes om vinteren. Støbearbejdet forventes at vare ca. en måned pr. mølle og kan ikke foregå samtidig, men i forlængelse af hinanden, altså over en periode på tre måneder.

Med vindmøllefundamenter i fire meters dybde vil det ifølge Vagn Stenagers beregninger betyde, at der skal pumpes 225.000 kubikmeter vand væk. Det kan fylde en kanal på en meters bredde og en meters dybde med en længde på 225 km, men man kan også vælge at etablere en sø: Den skal i så fald have et areal på 35 hektar, forklarer Vagn Stenager for at illustrere, hvilke vandmængder, der er tale om.

Nabokommuner ikke enige

Både nabokommunen mod øst, Vejle Kommune, og nabokommunen mod vest, Herning, har tidligere udtrykt utilfredshed med planerne om at opstille vindmøller i Karstoft Ådal.

Herning Kommune har tidligere været på banen i forbindelse med Ikast-Brande Kommunes vindmølleplaner, og i december 2010 vedtog byrådet i Herning en indsigelse mod de daværende planer med den begrundelse, at ”forslaget har væsentlig betydning for det større uforstyrrede landskab beliggende i den sydlige del af Herning Kommune.”

Nabokommunen mod vest påpegede dengang, ”at en vindmøllepark af denne størrelsesorden beliggende tæt på det større uforstyrrede landskab i Herning Kommune vil være klart dominerende og få store konsekvenser for udstrækningen af det større uforstyrrede landskab i Herning Kommune samt oplevelsen af dette unikke landskab.”

I en mail til Vejle Kommune skriver Lillian Ebbesen fra Ikast-Brande Kommune 10. maj 2012 bl.a. følgende:

”Min kollega og jeg har været ude at registrere i området og vurderer, at den del af det uforstyrrede landskab, som ligger i vores kommune, ikke længere er uforstyrret. Landskabet er ret påvirket af forskellige tekniske anlæg, der er placeret lige uden for det uforstyrrede landskab.

Vi har derfor planer om at tage arealet ud i forbindelse med kommuneplanrevisionen og efterfølgende udlægge et vindmølleområde i området.”

Den opfattelse deles imidlertid ikke af Vejle Kommunes teknik- og miljøafdeling, som 30. maj bl.a. svarer følgende:

”Vi har gennemgået området i sammenfald med vores landskabskaraktermetode og finder stadig, at området er uforstyrret. Vi ser derfor ikke noget fagligt belæg for at opgive områdets status.

Særligt er området omkring de resterende dele af Rævlinge mose og de tilstødende kulturarealer meget uforstyrret. Her er der gode muligheder for at styrke et vigtigt landskabs og naturområde.”

Ifølge Vejle Amts Folkeblad 17. februar tegner der sig også denne gang et politisk flertal i byrådet i Vejle mod opsætning af møllerne.

To byrådsmedlemmer fra Give-egnen, Gerda Jørgensen (V) og Karl Erik Lund (DF), ser ifølge avisen hellere området udlagt til naturpark, og tidligere har det socialdemokratiske medlem af byrådet i nabokommunen, Henning Dam, udtalt sig kritisk om planerne i et debatindlæg.

Hverken en kanal, en dam eller sø anser han imidlertid ikke som en realistisk løsning, idet området bl.a. gennemskæres af Harpes Bæk og flere grøfter, som uvægerligt vil transportere det okkerholdige vand videre ud i den nærliggende Karstoft Å – til skade for bl.a. de laks, man fra kommunens side har brugt mange ressourcer på at få tilbage i åen, påpeger Ida Stenager.

En grundvandssænkning af de dimensioner vil samtidig betyde, at mange vådområder vil blive tørlagt, uddyber Vagn Stenager, der i bund og grund ikke forstår, at emner som disse ikke er belyst i miljøkonsekvensrapporten.

De peger desuden på, at mølleområdet både er udlagt til drikkevandsområde, som vandindvindingsområde for Blåhøj Vandværk og som nitratfølsomt område.

Annonce

Lys i døgndrift

Endelig er der den visuelle påvirkning af hele området: Udover møllernes blotte størrelse – de er eksempelvis ca. tre gange højere end Vejle Fjord-broen – er der belysningen: To blinkende og tre faste røde lamper om natten, hvor der nu er bælgravende mørkt i området, og to blinkende hvide lamper i dagtimerne. Det hele af hensyn til flysikkerheden. Hvorfor kommunen ikke som minimum har krævet sensorstyring af lyset, forstår ingen af de tre, når kommunen giver udtryk for, at den vil beskytte borgerne. At to af de tre møller er placeret i en såkaldt neutralzone, som på Ikast-Brande Kommunes eget kort er beregnet til møller på 150 meter, er de også temmelig uforstående overfor.

- Det er mærkeligt at sætte dem ude i en ådal – jeg fatter ikke, de vil have dem der. Har kommunen virkelig pligt til det, spørger Ida Stenager, der også er forundret over, at miljørapporterne konkluderer, at der ikke er rovfugle i området.

– Det passer ikke, fastslår hun, og næsten som for at illustrere hendes udsagn, glider en musvåge forbi husets panoramavinduer, inden den sætter sig til rette i et træ nær ved fuglebrættet. Mens den pudser sig, har den god udsigt til sin potentielle frokost - og til ådalen, som indtil videre ligger uforstyrret hen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Vejle Boldklub For abonnenter

VB spillede uafgjort med Horsens: Resultatet godkendt, men indsatsen haltede

Annonce