Annonce
Vejle

Virkelige Valg: René og Mikkel lægger politisk arm i Vejles ghetto

Afdelingsformand Tine Vibeke Poulsen er ked af, at Finlandsparken er stemplet som hård ghetto. Det er et af de emner, hun debatterer med Mikkel Bjørn Sørensen (NB) og René Vilstrup-Bie (S) i dagens udgave af "Virkelige Valg". Foto: Yilmaz Polat
Avisen satte to folketingskandidater, socialdemokraten René Vilstrup-Bie og Nye Borgerliges Mikkel Bjørn Sørensen, stævne i Finlandsparken for at diskutere den hårde ghettos udfordringer.

Vejle: "Hård ghetto."

Sådan har regeringen stemplet Finlandsparken i Vejle, som af et politisk flertal på Christiansborg er blevet tvunget til at lave en omfattende udviklingsplan, der skal få andelen af almene familieboliger til at falde drastisk.

I dag er samtlige 529 lejemål familieboliger, men inden år 2030 skal det antal nedbringes til højest 68 procent.

Det har skabt utryghed blandt de mange beboere, og afdelingsformand Tine Vibeke Poulsen har et godt eksempel.

- Vi har en ældre dame, som har boet her i mere end 45 år. Børnene vil gerne have, at hun flytter væk, fordi vi er en ghetto. Men det har hun ingen planer om, for vi bor i et ufatteligt trygt område, hvor rigtig mange har boet i mere end 25 år, siger Tine Vibeke Poulsen.

- Vi synes, at ghettostemplet er uretfærdigt. Vi er indenfor ghettolistens kriterier, men ikke på de tunge punkter som kriminalitet og lav indkomst, som hen ad vejen kan føre til kriminalitet, siger Finlandsparkens formand.

Annonce
Der er ikke et synligt islamistisk problem heroppe. Her bor mange med muslimsk tro, og mange er rigtig dejlige mennesker, der vil Danmark. Men de får ikke lov, fordi andre peger og siger nej.

Tine Vibeke Poulsen, formand for Finlandsparken

Andre går under radaren

Hun henvender sig til de to folketingskandidater, socialdemokraten René Vilstrup-Bie og Nye Borgerliges Mikkel Bjørn Sørensen, som er mødt op i afdelingen for at diskutere ghetto, parallelsamfund og integration i Vejle Amts Folkeblads serie "Virkelige Valg".

Tine Vibeke Poulsen har et stort ønske om at få afskaffet den udskældte ghettoliste

- Det er unfair, at vi skal bruge de næste 11-12 år på at rydde op i 50 års fejlslagen boligpolitik, hvor man bare har sendt alle herop i Finlandsparken, siger Tine Vibeke Poulsen.

Socialdemokraten er med på at give ghettolisten kniven. René Vilstrup-Bie bor selv alment i Løget, som indtil for få år siden også var at finde på den officielle ghettoliste.

- Vi skal af med ghettolisten og i stedet holde øje med kriminalitet og arbejdsløsheden i områderne, så vi kan komme i gang med at symptombehandle. Finlandsparken er hård ghetto, mens Moldeparken, der ligger lige her overfor, ikke er på listen. Her er akkurat de samme problemer som i Finlandsparken, men fordi afdelingen har under 1000 beboere, går Moldeparken under radaren. Sådan har vi i Vejle tre-fire andre områder med de samme problemer. Men her tager man ikke fat, fordi afdelingerne er for små, siger René Vilstrup-Bie.

Skal være konsekvente

Kandidaten fra Nye Borgerlige er med på at kigge på ghettolisten. Han mener ikke, at listen og den medfølgende ghettopakke, der skal skære i antallet af familieboliger, er vejen frem.

- Jeg tror ikke, at vi vinder ret meget ved at stemple et område som ghetto, og jeg tror heller ikke, at lister eller pakker løser nok. Selvfølgelig er der forskel på Finlandsparken her og Vollsmose og Gellerupparken, og jeg mener, at man bør lave en større opdeling af områderne og ikke bare smide alt i én kasse. Men vi er i stadig i et område, hvor der er sammenstød af forskellige værdier, siger Mikkel Bjørn Sørensen.

Han ser ghettolisten og den aktuelle ghetto-lovgivning som lappeløsninger på et problem, som skal løses mere grundlæggende.

- Der er både gode og dårlige elementer i ghettopakken, men grundlæggende er problemerne en konsekvens af, at vi har taget for mange indvandrere og flygtninge ind i landet med en forventning om at gøre dem til en del af samfundet. Vi skal turde være langt mere konsekvente og stille krav. Det starter hos børnene, og her skal vi stille krav om, at børnene skal lære dansk, siger Nye Borgerlige-kandidaten.

De to politikere

Mikkel Bjørn Sørensen

23 år.

Folketingskandidat for Nye Borgerlige i Vejle Nord-kredsen.

Bor i Jelling.

Lærerstuderende på UCL i Jelling og livredder i Hedensted Svømmehal.

Landsformand for Nye Borgerliges Ungdom og medlem af partiets hovedbestyrelse.

René Vilstrup-Bie

55 år

Folketingskandidat for Socialdemokratiet i Vejle Nord-kredsen

Bor i Løget By.

Vikar ved Vikarteam.

Medlem af AAB Vejles hovedbestyrelse og formand for boligforeningens afdeling 41 i Løget. Medlem af Sct. Nicolai Sogns menighedsråd.

Det er "haram"

De to folketingskandidater er generelt enige om, at der skal sættes ind i flygtninges hjemlande, og at flygtninge skal sendes hjem, når krige og katastrofer er overståede, og lande skal genopbygges.

I Finlandsparken er mere end 70 procent af beboerne indvandrere eller efterkommere fra ikke-vestlige lande, hvilket er et af de kriterier, som holder Finlandsparken fast på ghettolisten.

Det giver udfordringer i en hverdag, erkender Tine Vibeke Poulsen, som mener, at man godt kan bruge begrebet parallelsamfund over for enkelte borgere og grupper i boligområdet.

- Selvfølgelig har vi udfordringer. Nogle af de familier eller enkeltpersoner, der gerne vil integreres og være mere danske, får ikke lov, fordi andre peger og siger nej. Fordi det er "haram" - forbudt for Allah. Et andet problem er, at du kan møde et barn her på tre til fire år, som ikke taler dansk. Derfor synes jeg også, at den del af ghettoloven, som stiller krav til danskkundskaber, og at børnene skal i børnehave, er god, siger beboerformanden.

Vælgeren

Tine Vibeke Poulsen

54 år.

Bor i Finlandsparken.

Postarbejder hos PostNord i Vejle.

Formand for AAB Vejles afdeling 29, Finlandsparken og medlem af AAB Vejles hovedbestyrelse.

Ender med et tørklæde

Det er problemer, som Mikkel Bjørn Sørensen mener at have løsninger på.

- Vi skal passe på med at sige, at det her blot handler om en forfejlet boligpolitik. Problemet er, at vi har taget for mange ind uden at stille krav. Det har vi ikke turdet, og det er en stor fejl. Jeg synes, at det, Tine fortæller her, siger alt. At den store majoritet holder andre nede, der gerne vil integreres. Derfor synes jeg stadig, at der er store problemer i Finlandsparken, siger han.

René Vilstrup-Bie er dog ikke enig i, at det er det store flertal, der presser de få.

- De fleste vil gerne samfundet, men der findes et mindretal, der er mere fanatiske end andre. De stærkt religiøse, der taler ud fra Koranen, er stærkt i mindretal. Det er dem, der pådutter andre deres værdier og spørger: Vil du være bekendt at gå sådan, siger socialdemokraten og tilføjer:

- Jeg har også boet i Tingbjerg (alment boligområde i København - også på ghettolisten, red.), og hvis en meget troende familie flyttede ind i en opgang, hvor de øvrige beboere ikke gik med tørklæde, endte det med tiden med, at alle kvinder i opgangen gik med tørklæde. Der ligger problemet, og der skal vi sætte ind.

Selvom Finlandsparken er et trygt boligområde, erkender Tine Vibeke Poulsen, at der er problemer at løse. Det gælder blandt andet de udlændinge, der gerne vil integreres og være danske, men som ikke får lov. Det fik René Vilstrup-Bie (S) og Mikkel Bjørn (NB) til at diskutere den sociale kontrol, der eksisterer - også i Finlandsparken. Foto: Yilmaz Polat

Stor social kontrol

Mikkel Bjørn Sørensen ser den muslimske religion som et af problemerne med integrationen.

- Jeg synes, vi skal være ærlige omkring, at mange af de problemer, der eksisterer med integrationen og parrallesamfund, mere eller mindre hæfter sig op på den muslimske indvandring. Der har rigtig meget med kultur og religion at gøre, for det er en meget stærk religion, hvori der eksisterer store elementer af social kontrol. Det er enormt ærgerligt, men det betyder, at vi ikke kan blive ved med at tage ind i samme omfang fra de lande, siger Mikkel Bjørn Sørensen.

Religion har dog også spillet en rolle i danskernes egen historie, understreger René Vilstrup-Bie.

- Jeg vil lyve, hvis jeg sagde, at en religiøs baggrund ikke har en betydning. Vi kan bare gå tilbage i den danske historie og se, hvordan der var social kontrol blandt de fiskere, der var stærkt troende på Vestkysten, og se missionshusene. Når der er en fast tro, giver det social kontrol. Men vi er kommet forbi den tid, og derfor har vi nok glemt det, siger René Vilstrup-Bie.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Live: Både fagbevægelsen og arbejdsgiverne anbefaler at udbetale indefrosne feriepenge under coronakrisen

Vejle For abonnenter

Dengang blev skilsmissebørn sendt på børnehjem: Anne Marie levede hele sin barndom på Brummersvej

Annonce