Annonce
Erhverv

Virksomhed måtte ikke bygge nyt hér - nu bygger de ny fabrik til 330 millioner i Vejle

AGA har købt en stor grund på Nimvej i Vejle. Her opfører virksomheden et nyt fabriksanlæg, der skal stå færdigt i 2020. Foto: Yilmaz Polat

AGA opfører nyt fabriksanlæg i Vejle, som skal erstatte et anlæg på Amager fra 1976.

Taulov: I marts fik AGA A/S afslag på en byggetilladelse til at bygge et nyt fabriksanlæg på C. F. Tietgensvej, så i stedet har industrigas-virksomheden købt en grund på 25.000 kvadratmeter i Vejle Nord.

Her vil AGA A/S opføre fabriksanlægget, der skal erstatte et anlæg på Amager fra 1976. Det betyder dog ikke noget for produktionen i Taulov, hvor der er ansat 40-50 medarbejdere.

- Der er ingen aktuelle planer om at flytte det i Taulov nogen steder hen, fortæller direktør i AGA A/S Ole Kronborg.

Tværtimod bliver Taulov aftager for en mindre del af produktionen i Vejle, hvor der skal fremstilles industrigas.

Det nye produktionsanlæg til en investering på omkring 335 millioner kroner skal stå færdigt i midten af 2020.

Produktionen af industrigas vil blive transporteret via tankbiler fra det nye anlæg på Nimvej i Vejle til enten anlægget i Taulov eller for størstedelens vedkommende direkte ud til kunderne. Kunderne er blandt andet andet raffinaderier, slagterier, fiskeopdræt og hospitaler.

Annonce

Der er ingen aktuelle planer om at flytte det i Taulov nogen steder hen.

Direktør Ole Kronborg

Kiggede også lokalt

Da AGA fik afslag på sin byggetilladelse tidligere på året, begyndte virksomheden at se sig omkring efter en egnet grund.

- Vi har også kigget på Kongens Kvarter, men valget faldt på Vejle af økonomiske årsager, fortæller Ole Kronborg.

Fredericia Kommune havde oprindeligt givet en godkendelse til et nyt anlæg på C. F. Tietgensvej, som blev sendt i høring ad to omgange.

Den medførte kraftige protester fra naboerne.

Anlæggets kerne var et 40 meter høje destillationstårn. På et orienteringsmøde om projektet på AGA lød vurderingen fra kommunen, at projektet ville kunne realiseres. Holdningen var, at der var tale om et tårn, der kunne sammenlignes med en skorsten. Men naboerne var uenige, hvilket kom til udtryk i deres indsigelse. Det gav kommunen naboerne medhold i i marts.

AGA var oprindeligt svensk-ejet men ejes i dag af det tyske Linde Group, der har omkring 63.500 ansatte i 100 lande.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Er du træt af private p-vagter? Kommunens p-vagter har venlige postkort med i tasken

Jelling

Mobilmast får omstridt placering ved fredet skov: Naboer må vige for samfundsmæssige interesser

Annonce