x
Annonce
Erhverv

Virksomhed omorganiserer: Halvdelen af de ansatte flytter fra Fredericia

Rambøll holder til i det gamle Hotel Landsoldaten, som for nogle år siden blev renoveret. Arkivfoto: Mette Mørk
Rambøll bliver i kontorerne overfor Landsoldaten, men halvdelen af de ansatte i Fredericia rykker til Odense og Vejle.

Fredericia: En omorganisering er årsagen til, at den rådgivende ingeniørvirksomhed Rambøll til sommer flytter omkring halvdelen af sine ansatte i Fredericia til kontorer i Vejle og Odense.

Rambøll holder til på Danmarksgade i det tidligere Hotel Landsoldaten. Her arbejder omkring 25 ansatte.

- 12 medarbejdere rykker til Odense og Vejle, mens de resterende bliver i lokalerne i Danmarksgade. Hermed fortsætter omkring 12-14 medarbejdere på kontoret efter omorganiseringen, fortæller senior direktør indenfor byggeri hos Rambøll Danny Stentoft.

Flere af de ansatte er bosat på Fyn og i Trekantområdet, og for flertallets vedkommende betyder det, at de får kortere på arbejde efter omorganiseringen. Medarbejderne blev varslet om ændringen for nylig, men de flytter først arbejdsplads til sommer.

Annonce

Samles måske på ét kontor

Rambøll har ingen planer om pt. at flytte fra lokalerne i Danmarksgade lige nu, men en samling af de to kontorer i Trekantområdet kommer på tale på sigt.

- Vi er glade for lejemålet, men det er klart, at vi ikke har brug for så meget plads, når nogle af medarbejderne flytter til sommer, så det kigger udlejeren på, fortæller Danny Stentoft og fortsætter:

- Det er vanskeligt at rekruttere videnstunge ansatte til små kontorer. I Trekantområdet har vi kontorer i Fredericia og Vejle, så måske vil vi inden for en årrække samle medarbejderne på ét kontor, fortæller han.

Rambøll blev grundlagt i Danmark i 1945 og beskæftiger i dag 15.500 ansatte, hvoraf godt 3000 arbejder i Danmark.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

Når Danmark står sammen hver for sig

Danmark

Overlæge: - Det er fortrinsvis de unge og raske, vi har i respirator

Annonce