Annoncørbetalt indhold

Vokseværk: Fra tre studiekammerater til 45 ansatte på kun tre år

Studerende eller iværksætter – eller begge dele?
Annonce

Indholdet er sponsoreret

De fleste har meget travlt i deres studietid med lektier, opgaver og forelæsninger, og det kan være vanskeligt at prioritere andre tidskrævende aktiviteter. At skulle drive en virksomhed på fuldtid kan derfor forekomme meget uoverskueligt og måske nærmest umuligt. Ikke desto mindre er det netop, hvad tre unge erhvervs- og jurastuderende har valgt at gøre.

Siden 2016 har de ved siden af studierne opbygget og drevet et iværksætterprojekt, som har fået navnet TEXTA. Et aarhusiansk content creation-bureau, der med deres egne ord beskæftiger sig med ”content marketing på jysk”.

Og udviklingen er gået meget hurtig:

”Det kan næsten være svært at følge med. Der er sket meget, når man kigger tre år tilbage, og vi er rigtig stolte af de resultater, vi har nået på så relativt kort tid. Det tegner godt for fremtiden – særligt nu hvor studiet er overstået”, udtaler Tim Knorborg Jensen.

Resultaterne taler for sig selv: En samlet omsætning på seks million kroner og en firedobling af overskuddet i regnskabet for 2018. Set i lyset af denne vækst har de tre TEXTA-drenge store forventninger til virksomheden i fremtiden, nu hvor der ikke skal tages hensyn til og bruges tid på det studie, som de alle tre har valgt at sætte på pause.

At tilbyde attraktive studiejobs betaler sig

Ifølge dem selv er der ingen tvivl om, hvad én af hovednøglerne til deres succes er. TEXTA er en ung virksomhed – både hvad angår antal år i branchen og de efterhånden mange ansatte. Bureauet har nemlig bevidst valgt at trække på arbejdskraft fra diverse studier og kan i dag tælle hele 31 studerende, der udgør en vigtig del af drivkraften i tekstmaskineriet.

”Vi har skabt en rigtig sund og fornuftig forretningsmodel, der i høj grad fungerer på grund af vores mange studerende, som er ansat på deltid. De profiterer af et super fleksibelt studiejob og en ung medarbejderkultur, og vi nyder godt af deres gåpåmod og forskellige kompetencer, der gør det muligt for os at levere høj kvalitet, hvad end der er tale om tekstforfatning, korrektur, transskribering eller oversættelse. Det er en ægte win-win-situation”, forklarer Kim Søgaard Nielsen.

Og tallene i 2018-regnskabet viser da også, at det er en forretningsmodel, der betaler sig – bogstaveligt talt. En forretningsmodel, der efter ambitionerne for 2019 gerne skulle resultere i en omsætning på et tocifret millionbeløb.

Fremtiden byder på flere fastansættelser

Foruden de mange studiejobbere har TEXTA i dag 12 fuldtidsansatte, inklusiv en nyligt ansat CEO og partner, der sidder fast på Aarhus-kontoret i Jægergårdsgade. Og netop fastansættelser er et punkt, som partnerne gerne vil satse ekstra meget på i fremtiden.

”Vi er efterhånden ved at have skabt en lille TEXTA-familie på kontoret, men vi vil rigtig gerne have en betydelig familieforøgelse fremover. Derfor har vi også et klart mål om at fastansætte flere i 2019. Det giver bedst mening for os og for forretningen”, fortæller Peter Kragh Lauritsen.

Bureauet er vokset fra 4 til 12 fastansatte i 2018, og deres målsætning er foreløbigt at blive 15 faste medarbejdere på kontoret i 2019.

For yderligere pressehenvendelse:

Tim Knorborg Jensen, Partner, TEXTA ApS

Telefon: 29 28 19 99 E-mail: tim@texta.dk

Indholdet er sponsoreret

Om Annoncørbetalt indhold

Annoncørbetalt indhold er et annonceformat, der er blevet til i samarbejde mellem Jysk Fynske Mediers kommercielle afdelinger og en annoncør.

Jysk Fynske Mediers uafhængige redaktionelle medarbejdere er således ikke involveret i nogen faser af udviklingen af det betalte indhold. Lige som annoncørerne ikke har nogen indflydelse på det redaktionelle indhold på Jysk Fynske Mediers nyhedssites.

Når en artikel er markeret med ’annonce’ eller ‘annoncørbetalt indhold’, betyder det, at en annoncør har betalt for artiklen og har haft indflydelse på indholdet i den konkrete artikel.

Annoncørbetalt indhold skal leve op til Jysk Fynske Mediers nyhedssites øvrige stil, tone og den generelle kvalitet, som læserne normalt forventer sig at møde.

Annoncørbetalt indhold vil altid være tydeligt afmærket med ‘Annoncørbetalt indhold’ og annoncørens logo for at gøre det tydeligt for vores læsere, at artiklen er betalt. Desuden vil valg af skrifter, farver og design adskille sig fra Jysk Fynske Mediers uafhængige redaktionelle artikler for at undgå forveksling.