Annonce
Alarm 112

Vold i bylivet: To mænd slog på tilfældigt offer

Foto: Katrine Becher Damkjær
Politiet anholdt to vejlensere - den ene er også sigtet for at have råbt grimme ting efter betjentene. Aftenen bød også på uro i Børkop.

Vejle: Der er så småt ved at komme gang i nattelivet - og selvom vagtchef hos Sydøstjyllands Politi, Hans Hoffentsetz ikke vil tale om voldsom ballade efter genåbningen, har natten mellem fredag og lørdag dog budt på episoder.

Mest alvorlig er en sag på Dæmningen, hvor to mænd slog på et tilfældigt offer fredag aften omkring klokken 21.30.

Ifølge politirapporten stod de to sammen med tre andre, da ofret kom forbi:

Annonce

- De to fulgte efter ham og forsøgte at provokere ofret til slagsmål. Det endte med, at de slog ham to gange i ansigtet, fortæller vagtchefen.

En patrulje på stedet anholdt de to mænd - en 24-årig og en 31-årig - begge fra Vejle.

- Den ene er samtidigt sigtet for fornærmelig tale mod betjentene, som han råbte fucking tabere efter, fortæller vagtchefen.

De to mænd blev taget med på stationen og først løsladt lørdag morgen.

Ballade i Børkop

Patruljer fra Sydøstjyllands Politi måtte også et par ture omkring Børkop i løbet af fredag aften. Første gang ved 21.30 tiden. Da lød anmeldelsen på, at en gruppe på 20-25 unge larmede og kastede med flasker ved Netto:

- Men da vi nåede frem, var alle væk, fortæller Hans Hoffensetz.


Vi har en flok unge i Børkop, der virker lidt rastløse.

Hans Hoffensetz - vagtchef hos Sydøstjyllands Politi


Halvanden time senere var det galt igen. Denne gang på Enggade. Her var det en flok unge på scootere, der larmede, og undervejs blev en postkasse sprængt i luften med fyrværkeri:

- Heller ikke her lykkedes det at snuppe nogen, må vagtchefen konstatere.

Annonce

Buler i biler

Døgnrapporten fra fredag aften og natten til lørdag indeholder også et par færdselsuheld. En 32-årig mand fra Klovborg blev ved 18.30-tiden blændet af solen på Ribe Landevej, hvor han ramte et helleanlæg. Senere på aftenen var det ikke solen, men formentlig alkohol, der betød, at en 21-årig kvinde fra Vejle ramte en parkeret bil på Niels Skousvej.

- Vi anholdt føreren, der nu er sigtet for spirituskørsel, fortæller vagtchefen fra Sydøstjyllands Politi.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Vejle For abonnenter

Stadsarkitekten afviser kritikken af vandkunsten ved Vejle Rådhus: 'Det fungerer både til hverdag og fest'

Annonce