Annonce
Billund

Vorbasse Marked eller ej: Hækken skal klippes i markedsugen

Jens Ole Svendsen har i 40 år været frivillig ved Vorbasse Marked. Selvom markedet i år er aflyst, og han derfor har nogle ekstra fridage, holder han fast i en bestemt tradition: Hækken skal klippes i markedsugen, så den er pæn, når byen bliver fyldt med gæster. Foto: Alex Hermann.
Torsdag skulle Vorbasse Marked være skudt i gang, men for andet år i træk er det traditionelle marked aflyst. Visse traditioner får dog lov at bestå rundt om i byen: Eksempelvis er det blandt mange en tradition, at hækken bliver klippet i markedsugen, så den er pæn, når byen bliver fyldt med gæster.

Vorbasse: I Vorbasse er uge 29 en ganske særlig uge. Her er der nemlig Vorbasse Marked, og traditionelt valfarter skønsmæssigt en kvart million mennesker i løbet af de tre dage, som markedet finder sted, til landsbyen for at tage del i festlighederne. Sådan har det været siden 1730, men for andet år i træk kommer sommeren ikke til at byde på det traditionelle marked. Hvad hverken verdenskrige eller vejrlige forhold nogensinde har formået, er nemlig to år i træk lykkedes for coronakrisen: At få markedet aflyst.

- Det er en mærkelig og tom fornemmelse. Det plejer at begynde at summe allerede i weekenden op til markedet, når tivoliet begynder at komme, men nu er der bare stille, fortæller Jens Ole Svendsen, som er en af de utallige frivillige, som er med til at få Vorbasse Marked til at fungere.

Han har i omtrent 40 år været frivillig ved Vorbasse Marked, og gennem årene er en del traditioner blevet bygget op. En af dem handler om en sædvanligvis temmelig kedelig pligt: Klipning af hækken.

Annonce

For Jens Ole Svendsen er der ingen tvivl: Hækken skal klippes i markedsugen, så den ser pæn ud, når de mange gæster kommer til byen. Naboen, som han deler hæk med, har været i sving, så her kort før den tid, hvor markedet skulle være begyndt, er Jens Ole Svendsen i fuld gang med hækklipperen.

Gennem mange år har Jens Ole Svendsen været vant til at få huset fyldt med gæster, når der var Vorbasse Marked. I mange år har haven faktisk lignet en campingplads. Sådan bliver det desværre ikke i år, hvor markedet er aflyst. Foto: Alex Hermann.

- Når den ene begynder, går den anden i gang. Og ham, der begynder, bestemmer højden, siger Jens Ole Svendsen om samarbejdet med naboen.

Frivillig i 40 år

Siden omkring 1980 har den i dag 66-årige pensionerede skoleleder givet en hånd med, når årets store begivenhed i den lille landsby fandt sted. Markedet kræver omtrent lige så mange frivillige, som der er indbyggere i hele byen, og Jens Ole Svendsen har i mange år haft en tjans med at sidde i informationen.

- Vi sidder og informerer folk om, hvad de bør vide. Tidligere var der rigtigt mange børn, der var blevet væk fra deres forældre og skulle efterlyses over højttaleren. Sådan er det ikke længere, hvor alle har fået mobiltelefoner, for nu får børnene skrevet forældres nummer på armen, fortæller Jens Ole Svendsen, der også hjemme i privaten har været vant til, at alt har stået på den anden ende i uge 29.

Vorbasse Marked

  • Første udgave af Vorbasse Marked fandt sted i 1730. Siden har hverken verdenskrige eller voldsomt vejr kunnet forhindre, at der hver sommer var marked i Vorbasse - lige indtil 2020, hvor coronakrisen efter 289 år satte en stopper for den tradition.
  • I stedet blev Vorbasse Hjemmemarked i al hast stablet på benene. Her havde kræmmere og gæster i de tre dage, hvor Vorbasse Marked skulle have fundet sted, mulighed for at mødes i den virtuelle verden.
  • I størrelsesordenen 250.000 mennesker plejer at lægge vejen forbi Vorbasse i de tre dage, der er marked.

- Vi er vant til at få hele huset fuld af gæster i den uge. Da vores egne børn gik på efterskole, lignede vores have mest af alt en campingplads i den uge. Sådan fortsatte det i mange år, og mange kan stadig finde på at kigge forbi. Det er slet ikke unormalt, at vi har mange overnattende gæster i markedsugen, siger han.

Annonce

Alle i Vorbasse nyder godt af markedet

Om alt går vel, er Vorbasse Marked tilbage for fuld musik i 2022. Dermed er også Jens Ole Svendsen tilbage som frivillig, for han er langt fra færdig med det marked, som både han selv og hans lokalområde hele tyden nyder godt af.

Siden omkring 1980 har Jens Ole Svendsen været en af de virkelig mange frivillige, der giver en hånd med for at afvikle Vorbasse Marked. I mange år har han siddet i pladsens information. Foto: Alex Hermann.

- Folk synes, det er skægt og spændende at være med til. Det er ligesom, når andre tager på festival. Desuden nyder både en selv og ens børn godt af den indtægt, det giver. Det er lige meget, om man har været spejder, spillet fodbold eller gået til gymnastik eller svømning, så har man nydt godt af det, siger Jens Ole Svendsen med henvisning til, at de lokale foreninger tjener gode penge på det lokale marked.

Vorbasse Marked vil i 2022 forhåbentlig finde sted torsdag, fredag og lørdag i uge 29 - præcis som traditionen foreskriver. Et par dage forinden vil Jens Ole Svendsen og mange andre Vorbasse-borgere være i fuld gang med at klippe hæk.


Det er en mærkelig og tom fornemmelse. Det plejer at begynde at summe allerede i weekenden op til markedet, når tivoliet begynder at komme, men nu er der bare stille.

Jens Ole Svendsen, Vorbasse


Annonce
Vejle

Tag kandidattesten her

Vejle Boldklub For abonnenter

VB's bedste spillede godt: En enkelt overstrålede de øvrige, da sæsonens første sejr kom i hus

Danmark

Fredagens coronatal: Yderligere 1270 er testet positive for corona

Annonce
Annonce
Annonce
Vejle Boldklub

Se videoanalysen: Endelig vandt VB - fredag aften blev det til en fortjent sejr over FC Nordsjælland

Vejle For abonnenter

Er det smart eller plat? I Nordsjælland går de på arbejde i pyjamas - og det kan også komme på tale i Vejle

Vejle Boldklub

VB-anføreren efter sæsonens første sejr: Den skal være springbræt for os

Vejle

Trods vejlukning i aftentimer: Derfor er indfaldsvej først færdigasfalteret en uge senere end planlagt

Vejle

Afstemning: Hvilken af disse byer giver det mest mening at få en bybusrute til - hvis du skulle bestemme

Alarm 112 For abonnenter

26-årig anholdt i Vejle i stor narkosag: Fik en liter amfetaminolie sendt til Vejle med posten

Billund

Generationskløften er meget tydelig med “partybussen”...

Egtved

Provokerende udsagn om bybusser og folk i millionvillaer har vakt opsigt: Det her er langt under lavmålet, mener Vejles viceborgmester

KANDIDATTEST

Ved du hvem, du vil stemme på? Tag kandidattesten her

Billund

Borgmesterkandidat kom hjem til indbrud: - Alt er hældt ud af alle skabe og skuffer

Navne For abonnenter

Så skal der drikkes champagne: Alle naboer er inviteret til Irmgards 103-års-fødselsdag

Kultur

Kød-fri festival deler vandene: 'Hold fingrene fra vores kød'

Annonce