Annonce
Billund

Vorbasse Marked støtter landsbyens forskønnelse med 700.000 kroner

Årets Vorbasse Marked er medvirkende til, at der bliver sendt penge i retning af Vorbasse Lokalråd. Det er penge, som skal bruges til byfornyelsen i Vorbasse. Arkivfoto

At Vorbasse Grundejerforening blot kunne fremvise et beskedent overskud på årets generalforsamling skyldes, at der er givet et stort beløb til Vorbasse Lokalråd til forskønnelse af lokalområdet.

Annonce

Vorbasse: Årets marked i Vorbasse har endnu en gang været med til at bidrage til udvikling af lokalsamfundet. I årets løb har Vorbasse Grundejerforening, som arrangerer markedet, givet 700.000 kroner til byfornyelse via Vorbasse Lokalråd, ligesom andre foreninger i lokalområdet har fået 154.000 kroner.

Alligevel kunne Vorbasse Grundejerforening fremvise et regnskab med et overskud på 90.000 kroner.

Vorbasse Marked

Vorbasse Marked fandt sted for første gang i 1730. Siden har der hvert eneste år været marked i byen.

Hvert år besøges Vorbasse Marked af ca. 4-500 heste, ca. 650 kræmmere, mere end 200 smådyrshandlende, Danmarks største omrejsende tivolier, kæmpestort underholdningsprogram og selvfølgelig landevejens farende svende.

Annonce

Tørken var en udfordring

Årets marked fik nogle store udfordringer i form af vejret. I midten af juli, hvor markedet finder sted, havde tørken allerede været meget hård ved det danske land, og det fik betydning for Vorbasse Marked, hvor anslået 250.000 gæster lagde vejen forbi i løbet af de tre dage, markedet fandt sted.

- Beredskabschef Jan Nielsen ringede 14 dage før markedet og gjorde det helt klart, at hvis vi skulle afvikle Vorbasse Marked, var der en række forhold, som skulle bringes i orden. Blandt andet ekstra brandmænd, ekstra brandvagter, 500 spande med sand, vanding på forhånd af de levende hegn, etablering af grillplads, fortalte Brian Madsen, formand for Vorbasse Grundejerforening, i sin beretning på foreningens generalforsamling.

De 500 spande med sand var til cigaretskodder, så de ikke havnede på det tørre græs og indledte en brand.

- De er første gang, kræmmerne ikke har brokket sig over at skulle have en pulverslukker i deres stand. Selvjustitsen blandt publikum var helt tydelig, sagde Brian Madsen.

Annonce

To nye æresmedlemmer

Ved generalforsamlingen blev to medlemmer - Gunnar Jensen og Yrsa Jensen - udnævnt til æresmedlemmer. Gunnar Jensen har i sammenlagt siddet 25 år i foreningens bestyrelse, men han har nu valgt at træde et skridt bagud. Han fortsætter dog som suppleant til bestyrelsen og vil fortsat arbejde frivilligt for markedet.

Til bestyrelsen var der nyvalg til Hans Peter Kristiansen og Ove Trøst Andersen. De blev valgt i stedet for Gunnar Jensen og Lilly Jørgensen, som frivilligt har valgt at trække sig.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Give

Gæsterne strømmer ind til halv pris

Debat

Lad os gå sammen om at redde Lillebælt

Annonce