Vreden ulmede ved stort borgermøde: Asylcenter i Sandvad går usikker fremtid i møde
Folketingsmedlemmerne fra venstre Christoffer Melson (V), Mads Fuglede (V) og formand for Dansk Folkeparti Kristian Thulesen Dahl lovede, at de sammen vil holde den ansvarlige minister til ilden i sagen om ændrede flygtningetyper på asylcenteret i Sandvad. Her ses de ved borgermødet i multihallen i Kollerup fredag aften. Foto: Leif Baun
Der manglede en minister, der manglede svar og der manglede garantier på fredag aftens store borgermøde om en helt ny type flygtninge som beboere på asylcentret i Sandvad. Vreden brød flere gange ud i lys lue, når svarene fra embedsmændene blev for uldne.