Annonce
Vejle

Vuf-vuf: Tobenede og firbenede går for en god sag

Petworld i Vejle arrangerer lørdag 24. august "Dogaton" til fordel for dyr i nød. Alle to- og firbenede er velkomne, og for hver kilometer, der bliver gået på dagen, doneres der penge til det gode formål. Arkivfoto
Petworld i Vejle arrangerer lørdag 24. august "Dogaton" til fordel for dyr i nød. Alle to- og firbenede er velkomne, og for hver kilometer, der bliver gået på dagen, doneres der penge til gode formål.

Vejle: Hunde og deres tobenede venner går for en god sag, når Petworld over hele landet afholder "Dogaton" lørdag 24. august.

I Vejle starter og slutter turen ved Petworld-butikken på Enghavevej 9-11. Turen starter klokken 11, og alle fire- og tobenede er velkomne.

Det er gratis at deltage i arrangementet, og jo flere, der går den fem kilometer lange rute, jo flere penge bliver der samlet ind til dyr i nød.

For hver kilometer der bliver gået, donerer Petworld fem kroner til foreningen Petworld Hjælper, som hvert år uddeler penge til organisationer, som hjælper dyr i nød.

- Det er anden gang, at vi arrangerer Dogaton, og sidste år var det en ret stor succes. Der opstår et specielt fællesskab mellem hundeejere og hunde, når man går sammen - og særligt når man går for en god sag, siger Jan Sørensen, som er direktør i Petworld.

Annonce

Godbidder til alle hunde

Sidste år samlede deltagerne i Dogaton godt 14.000 kroner ind til den gode sag, og pengene er blandt andet blevet brugt til at støtte hittekillinger.

- Vores kunder er meget gavmilde, når det kommer til at hjælpe dyr i nød. De mange penge, som Petworld Hjælper hvert år kan uddele, stammer blandt andet fra kundeklubmedlemmernes bonusser, som de donerer til det gode formål i stedet for at bruge dem selv, siger Jan Sørensen.

Hvis man har lyst til at deltage i Dogaton foregår tilmeldingne på Petworlds hjemmeside eller ved at henvende dig til personalet i Petworld i Vejle.

- Vi glæder os rigtig meget, og håber på et stort fremmøde, så vi kan få nogle hyggelige timer sammen og rejse en masse penge til dyr i nød, siger Jan Sørensen.

Som tak for hjælpen får alle tilmeldte hunde en spand fyldt med godbidder.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark For abonnenter

Johns kæbe var blød som bølgepap efter strålebehandlinger: - Den ville smuldre væk uden tandbehandlinger

Annonce