Annonce
Børkop

Vuggestue lukker nogle dage: Medarbejdere er testet positive

Børnehuset Krystallen må lukke vuggestuen ned nogle dage, for tre af medarbejderne er blevet testet positiv for covid-19. Foto: Mette Mørk
Tre medarbejdere hos Krystallen i Børkop er testet positiv, og det betyder, at vuggestuen er lukket nogle dage. Børnehaven holder stadig åbent.
Annonce

Børkop: Alle tre vuggestuegrupper i Børnehuset Krystallen i Børkop holder lukket til minimum torsdag.

Det sker, fordi fire af vuggestuens medarbejdere er testet positive for covid-19. Hvad angår børnehavens ansatte blev de søndag testet med en kviktest, og her er der ikke fundet nogle positive, så børnehavegrupperne holder stadig åbent.

Det oplyser Søren Uhre Christensen, der er leder af Krystallen.

- Det er første gang, vi oplever at have medarbejdere, som er smittet. Det har vi været forskånet for i snart et år, og så kommer der fire medarbejdere på næsten en gang. Så vi har valgt at lukke hele vuggestuen ned, indtil det atter kan lade sig gøre at åbne igen, siger han.

Søren Uhre Christensen kan ligeledes meldt ud, at der kommer en testbil forbi tirsdag formiddag, og her skal man som udgangspunkt have testet medarbejderne i børnehaven.

- Det er en kæmpe hjælp, at vi kan få testbilen forbi. Medarbejderne i børnehaven har i forvejen gjort en utrolig dejligt stykke arbejde med at blive kviktestet i løbet af deres fridag, søndag, og her viste alle negativ. Det giver en vis form for tryghed, og nu bliver de så testet i testbilen i morgen, siger han.

Børnehuset Krystallen har indskrevet 40 vuggestuebørn og 108 børnehavebørn.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Vejle

Se de nyeste corona-tal for Vejle her: Smittetallet stiger stadig - godt hjulpet på vej af B117

Annonce