Annonce
Vejle

Waturu-direktør: - Jeg undrer mig

Waturu Holding A/S holder til på første sal i denne bygning i Sjællandsgade. Vejle-selskabet får kraftig kritik i Økonomisk Ugebrev. En kritik, direktør Toke Reedtz undrer sig over. Vejle Amts Folkeblad har talt med Toke Reedtz, der ikke ønsker at medvirke med foto. Foto: Palle Søderberg
Direktør Toke Reedtz medgiver, at virksomheden er forsinket med sit produkt, men fastholder, at det er klart efter sommerferien.
Annonce

Vejle: Waturu-direktør Toke Reedtz afviser, at Vejle-selskabet sælger en historie og ikke et produkt, som Økonomisk Ugebrev har antydet i en kritisk analyse af det børsnoterede selskab.

- Det er korrekt, at Økonomisk Ugebrev har publiceret flere negative artikler om Waturu Holding A/S. Jeg har tidligere svaret dem og oplevet, at mine svar blev brugt til andre spørgsmål og at fakta ikke altid var helt korrekt. Bestyrelsen har derfor valgt, at det er bedre at bruge tiden på at vise, at deres analyser er forkerte. I mit perspektiv forsøger de at dreje alt til det negative. Jeg undrer mig over hensigten med artiklerne, skriver Toke Reedtz blandt andet i et skriftligt svar.

Han erkender, at Waturu endnu ikke har et færdigt produkt at fremvise for investorerne.

- Det er korrekt, at vores produktion er forsinket. Vi forventer at kunne levere i tredje kvartal, og det har vi også meldt ud, lyder det fra Toke Reedtz, der bor i Hellerup, men stammer fra Vejle.

Han skriver videre i sit svar til Vejle Amts Folkeblad, at Waturu trods forsinkelserne "oplever en flot interesse fra samarbejdspartnere og slutkunder".


I mit perspektiv forsøger de at dreje alt til det negative. Jeg undrer mig over hensigten med artiklerne

Waturu-direktør Toke Reedtz


- De har vist en dyb forståelse for, at vi som mindre virksomhed, der har valgt at satse på en automatiseret produktion beliggende i Danmark, har haft behov for mere tid, skriver Toke Reedtz.

Annonce

Testet i kommunale ejendomme

Han tilføjer, at Waturu - med vekslende held - har testet sine produkter i kommunale ejendomme i Vejle.

- Vi har tidligere, af flere omgange, gennemført testopsætninger med Vejle Kommune og også lært meget heraf. Erfaringerne har været mange og blandt andet kunne vi se, at vi kunne nedsætte vand- og energiforbruget voldsomt, lyder det fra Toke Reedtz.

I forhold til samarbejdet med Vejle Spildevand A/S skriver Toke Reedtz, at spildevand "ganske længe" har været et fokuspunkt for virksomheden.

- Vores teknologi kan dræbe bakterier, virus og parasitter i vand. Blandt andre Vejle Spildevand A/S ønsker at kunne slut-rense spildevandet så effektivt som muligt for at sikre, at badevandet fra maj til oktober ikke er påvirket af E. coli eller andre bakterier, lyder det i svaret.

Han tilføjer, at arbejdet med at "sætte en løsning i drift" er startet.

- Præcis hvornår vi kan være klar, kan jeg ikke svare på pt., svarer Toke Reedtz.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce