Annonce
112

Weekenden bød på 23 corona-anmeldelser til politiet

Sydøstjyllands Politi modtog 23 anmeldelser om corona i weekenden. Det var dog ikke nødvendigt at rejse sigtelse i nogen af sagerne, oplyser politiet. Arkivfoto: Michael Bager
Sydøstjyllands Politi rykkede i weekenden ud til blandt andet genbrugsstationer, restauranter og et havecenter efter anmeldelser fra borgere om overtrædelse af corona-retningslinjer. Ingen af sagerne førte til sigtelser.

Vejle: Sydøstjyllands Politi, der dækker Vejle, Skanderborg, Hedensted, Horsens, Billund, Kolding og Fredericia, har i weekenden modtaget 23 anmeldelser om mulige brud på forsamlingsforbuddet, lukning af værtshuse og restauranter og andre tiltag i forbindelse med smitte-bekæmpelsen.

Ingen af anmeldelserne har ført til sigtelser, oplyser Sydøstjyllands Politi.

Lørdag registrerede politiet 12 anmeldelser i hele kredsen.

Fem af anmeldelserne drejede sig om overtrædelser af lukningskravet til restauranter. Politiet oplyser dog, at stederne enten var lukkede eller der foregik lovlig aktivitet som renovering eller tilberedning af take away-mad, da anmeldelserne blev undersøgt.

Der kom to anmeldelser om overtrædelse af forsamlingsforbuddet, men "ved patruljens ankomst var retningslinjer overholdt eller ingen personer på stedet", som det beskrives i politiets pressemeddelelse.

Endelig blev der lørdag foretaget flere anmeldelser om andre forhold som utryghed eller bekymring omkring smitte samt et enkelt tilfælde af grafitti-hærværk, hvor der blev skrevet "Corona".

Annonce

11 anmeldelser søndag

Søndag modtog politiet 11 anmeldelser, men heller ikke her gav det anledning til at rejse sigtelser.

Søndag bød ikke på anmeldelser om overtrædelse af lukningskravet, men der kom seks anmeldelser om større forsamlinger.

Da patruljerne nåede frem, blev det dog konstateret, at der enten ikke var personer på stedet eller at retningslinjerne var overholdt.

Ligesom lørdag fik politiet søndag flere anmeldelser om utryghed eller bekymring. To af anmeldelserne handlede om trafikale problemer ved genbrugspladser, og der blev også modtaget en anmeldelse om for mange mennesker i et havecenter.

Politiet oplyser, at der i de tre tilfælde har været tale om "misforståelser" samt at der ved politiets ankomst ikke var nogle overtrædelser at konstatere.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Politiet kom først og slukkede kælderbrand

Annonce