Annonce
Vejle

Weekendens indbrudstyve blev fængslet mandag

Indbruddet hos Give Elementer skete lørdag eftermiddag. Søndet blev gerningsmændene anholdt, og mandag blev de dømt. Arkivfoto: Give Elementer A/S
To mænd på 24 og 27 år modtog mandag ved Retten i Kolding en straksdom for et indbrud begået lørdag hos Give Elementer.
Annonce

Give: Valget faldt på en PH-lampe af designet Koglen og en Arne Jacobsen-stol af designet Ægget, da to mænd i lørdags begik indbrud hos Give Elementer på Hjortsvangen klokken 15.20.

Men det var kun kortvarigt, at de to mænd, som kommer fra henholdsvis Give og Vejle, kunne nyde deres nye designerhvervelser.

Søndag blev begge mænd nemlig anholdt og sigtet for indbruddet. Vicepolitiinspektør ved efterforskningscenteret i Vejle, Carsten Thostrup, fortæller, at der var gode overvågningsbilleder fra virksomheden, som gjorde, at de to mænd og deres bil kunne identificeres. Og fordi begge mænd har flere forstraffe, var de i forvejen kendte af politiet.

Anholdelserne mundede mandag ud i et grundlovsforhør, hvor begge mænd erkendte indbruddet. Derfor kunne de også idømmes en straksdom og sendes direkte til afsoning.

Den 24-årige mand fra Give fik 10 måneders fængsel. Det skyldtes, at han i forvejen havde 200 dages reststraf fra tidligere kriminalitet, som nu blev taget med i regnestykket.

Den 27-årige mand fra Vejle - som faktisk begik indbruddet, mens han var prøveløsladt og nu gik og ventede på endnu en afsoning i august - fik en dom på tre måneders fængsel lagt oveni sin straf.

Begge mænd modtog dommen og blev ført til afsoning umiddelbare efter retsmødet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
coronavirus

Live: Regeringen indfører krav om mundbind i offentlig trafik hele døgnet

Annonce