Annonce
Udland

WHO: Sydamerika er coronapandemiens nye epicentrum

Nelson Almeida/Ritzau Scanpix
Brasilien er hårdest ramt i Sydamerika, siger WHO, der også er bekymret over stigning i nye tilfælde i Afrika.
Annonce

Sydamerika er blevet det nye epicentrum for coronapandemien. Det siger WHO's chef for akutberedskab, Mike Ryan, fredag på et pressemøde.

Han tilføjer, at Brasilien "tydeligvis er det mest berørte" land.

- På en måde er Sydamerika blevet det nye epicentrum. Vi har set mange sydamerikanske lande med en stigning i antallet af sager, siger Mike Ryan.

- Der er tydeligvis en bekymring i mange af disse lande, men det mest berørte er tydeligvis Brasilien på nuværende tidspunkt, tilføjer han.

Antallet af dødsfald blandt personer med coronasmitte i Brasilien passerede torsdag 20.000. Det er en fordobling på kun 11 dage.

Torsdag satte antallet af coronadødsfald en ny rekord med 1188 dødsofre på et døgn, oplyste det brasilianske sundhedsministerium.

Landets nye sundhedsminister - som er den tredje på posten i løbet af coronakrisen - har anbefalet brugen af klorokin og hydroxyklorokin til at behandle selv milde tilfælde af Covid-19.

Det samme har præsident Jair Bolsonaro.

Fredag viser en stor undersøgelse imidlertid, at den behandling kan være mere skadelig end gavnlig for coronapatienter. De to lægemidler bruges normalt mod gigt og malaria. I værste fald kan en coronapatient dø af det.

Fredag udtrykker Mike Ryan desuden en bekymring for visse afrikanske lande, der har oplevet en markant stigning i antallet af nye smittetilfælde i den seneste uge.

Ni afrikanske lande, som indtil videre har haft et relativt lavt antal dødsfald blandt coronasmittede, har oplevet stigninger på omkring 50 procent i den seneste uge.

I andre afrikanske lande er situationen stabil eller dødstallet faldende.

Det kan skyldes, at kontinentet generelt har en meget ung befolkning. Halvdelen af afrikanerne er 18 år eller yngre.

Alligevel er der en vis bekymring i WHO for, at epidemien vil sprede sig på kontinentet. Mange lande har "betydelige huller" i deres sundhedssystemer og mangel på respiratorer, siger Mike Ryan.

/ritzau/AFP

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Så konservativ, at det gør noget: Populær minister er ikke kandidat til CDU-formandspost, men fremtidens mand i tysk politik

Danmark

Mails afslører: Planer om at samle behandling af børn med kræft i hovedstaden har været undervejs i tre år

Coronavirus

Ny melding fra Pfizer: Vil levere vaccinedoser som lovet fra 25. januar

Vejle

Se de nyeste corona-tal: Her er flest vejlensere smittede lige nu

Vejle For abonnenter

Billund Lufthavn vil have direkte togforbindelse til Aarhus

Annonce