Annonce
Vejle

Wunderwear: Undertøjet er kommet frem i lyset

Helle Pedersen, butikschef hos Wunderwear i Vejle. Forretningen er flyttet fra Torvegade til Søndergade. Foto: Lars Saugbjerg

Vejle: Du finder ikke længere den rigtige bh-størrelse og sæsonens næste bikini hos Wunderwear i Torvegade. Butikken er nemlig flyttet til Søndergade 16, på hjørnet af Præstegyde, hvor Telenor tidligere har haft butik.

I Wunderwears 36 fysiske butikker landet over kan man blandt andet købe lingeri, nattøj badetøj og strømper.

I den nye forretning i Søndergade i Vejle kommer sortimentet til sin ret. Store vinduespartier lukker lyset ind.

- Vores gamle lokale i Torvegade var en anelse større, men det var et meget langt rum uden et godt dagslys. Lokalet var simpelthen mørkere.

- Her i Søndergade er beliggenheden meget bedre. Nu er vi kommet ud på selve gågaden, og forretningens indretning er optimal. Det føles som om, vi har fået mere plads. Butikken er på omkring 120 kvadratmeter, fortæller butikschef hos Wunderwear i Vejle Helle Pedersen.

Efter en lang corona-nedlukning har hun glædet sig til åbningen i Søndergade.

- Det har virkelig været skønt at komme i gang igen, og det er dejligt, at folk har taget godt imod os. Vi har virkelig savnet kontakten med kunderne - og butikslivet i det hele taget, lyder det smilende fra butikschefen.

Wunderwear er med sin nye beliggenhed blevet mere synlig i bybilledet. Foto: Lars Saugbjerg

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce