Annonce
Alarm 112

Yngre kvinde omkommet i drukneulykke i Holbæk

Colourbox/Free
Søndag morgen blev en yngre kvinde fundet livløs i havnebassin. Hun døde kort efter ankomsten til sygehuset.

En yngre kvinde, der søndag morgen blev fundet livløs i havnebassinet i Holbæk, er afgået ved døden.

Kvinden blev bragt til Holbæk Sygehus, men her blev hun erklæret død kort efter ankomsten, skriver Midt- og Vestsjællands Politi på Twitter.

Kort før middag er kvinden, der ifølge politiet er afrikansk af udseende, endnu ikke identificeret. Det har derfor ikke været muligt at underrette de pårørende.

Politiets vagtchef Michael Sehested fortæller til sn.dk, at politiet blandt andet er ved at se på videoovervågning fra området ved Holbæk Havn i forsøget på at identificere kvinden samt få et overblik over, hvordan hun endte i vandet.

Der ligger en natklub tæt på havnebassinet, og ifølge vagtchefen indgår det i politiets undersøgelser, om hun har været der i løbet af natten.

Kvinden blev reddet op af vandet af brandfolk fra Vestsjællands Brandvæsen, som også står for redningsopgaver i havnebassinet. Brandvæsnet blev alarmeret om drukneulykken klokken 09.01, skriver sn.dk.

/ritzau/

Annonce
Artikel om sagen på sn.dk
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce