Annonce
Vejle

Se stort fotogalleri. Yoga i det fri: - Man kobler fra, når hjernen er booket op

Med vestenvinden i ansigterne blev der søndag morgen klokken 8-09.15 dyrket flow yoga på Tirsbæk Strand med syv deltagere. Yogainstruktør Julie Gissel fra Bredsten stod for vejledningen af positurerne på liggeunderlagene. Foto Michael Svenningsen
Søndag morgen bød på flow yoga under en åben, grå himmel på Tirsbæk Strand, hvor otte deltagere trodsede vind og vejr til fordel for deres egen velvære og udholdenhed. Under coronapandemien tyder meget på, at trangen til at bevæge kroppen udendørs er stor.
Annonce

Vejle: Baby-kobra, elefantens snabel, sofabordet og hunden var blot nogle af de positurer, som blev udført på Tirsbæk Strand tidlig søndag morgen, da yogainstruktør Julie Gissel fra Bredballe inviterede til flow yoga.

Det har hun gjort hver søndag, tirsdag og torsdag i en måned, hvor der er taget højde for forsamlingsforbuddet på højest 10 personer og ingen fysisk kontakt på grund af coronakrisen.

Otte deltagere på stribe, inklusive yogainstruktøren og undertegnede, dyrkede flow yoga i fem kvarter på liggeunderlag langs strandbredden med ansigtet vendt mod Vejlefjordbroen og vestenvinden, som fik havvandet og håret til at bølge.

Der var ingen varme i luften, men kroptemperaturen steg minut for minut, da muskler, led og brusk strakte sig mod alle fire verdens hjørner.

Inden sessionen gik i gang, fortalte Julie Gissel, at dybe udstrækninger for nogle sætter sine spor i kroppen.

- Flere har sagt til mig, at de efter at have dyrket yoga bliver ømme på den gode måde. Og det er den grænse, vi gerne skal nå hen til.

Peter Jakobsen, der bor nær Tirsbæk Strand, er stor fan af yoga. Han fortæller, at den styrker både hans krop og psyke. Særligt knæene, som han har døjet lidt med.

- Jeg har ofte løbet mange ture, men det belastede til sidst mine knæ. Og der har yogaen altså en helbredende effekt for mit vedkommende. Den kan holde smerte på afstand, siger Peter Jakobsen.

- Og i disse omgivelser ved stranden er det jo perfekt at dyrke yoga. Hørte du ikke ænderne flyve over os og vinden i træerne, da vi strakte kroppen ud? Det giver mig en ro, som jeg kan bære med mig resten af dagen og redskaber til at vedligeholde den i ugen, der kommer.

- Og i disse omgivelser ved stranden er det jo perfekt at dyrke yoga. Hørte du ikke ænderne flyve over os og vinden i træerne, da vi strakte kroppen ud? Det giver mig en ro, som jeg kan bære med mig resten af dagen og redskaber til at vedligeholde den i ugen, der kommer.

Peter Jakobsen

Annonce

Benene på nakken

Undervejs lavede Julie Gissel nogle kropsøvelser, som deltagerne skulle forsøge at efterligne, hvilket var svært, men dog et forsøg værd.

Særligt den med det ene ben over nakken, mens man løftede sig fra yogamåtten med strakte arme og et udstrakt ben – heraf elefantens snabel.

- Jeg kan godt lide du siger, at vi skal forsøge at gøre dig kunsten efter. Længere kommer vi nok ikke, sagde en af de kvindelige deltagere smilende, mens hendes hæl ikke nåede længere op end til brystet.

Julie Gissel assisterer under normale omstændigheder deltagerne ved hjælp af kropskontakt, men det er ikke en mulighed, når coronaen stadig er en trussel.

Charlotte Jensen har holdt en pause fra yogaen i seks år, men har valgt at genoptage den.

- Yoga er en god måde at være aktiv på, så det var på tide at prøve det igen. Og så er det jo dejligt at dyrke det ude i den friske luft fremfor i et fitnesslokale, hvor sveden nemt kan snige sig ind i næsen, fortæller Charlotte Jensen.

Annonce

Detaljen ligger i vejrtrækning

Julie Gissel mindede hele tiden om, hvornår deltagerne skulle trække vejret ind og ud. Og vejr var der rigeligt af på Tirsbæk Strand.

- Yogaøvelserne plus balancepunkt og vejrtrækning kan give en meditativ fornemmelse, hvor hjernen simpelthen bliver fuldt booket op, fordi man skal koncentrere sig. Og så er der ikke plads til alle mulige andre hverdagstanker, hvilket gør, at man automatisk kobler fra. Det er sundt for kroppen, siger Julie Gissel.

Trine Kjærgård har deltaget i yogasessionerne på Tirsbæk Strand fire gange, som er gaver til hende selv.

- Jeg belønner mig selv ved at dyrke yoga. Det giver mig et afbræk, hvor jeg glemmer tiden og stedet omkring mig. Det føles bare godt, siger Trine Kjærgård.

Julie Gissel fortalte halvvejs inde i søndagens session, at yoga er en rejse, hvor nogle er længere end andre.

I så fald er undertegnede stadig i lufthavnen, men dog på vej ind i flyvemaskinen. Det skal prøves igen.

Poweryoga

  • Flow yoga er et andet ord for vinyasa yoga og referer til det fokus, der er på, at du glider fra den ene stilling videre til den anden i et flow i samspil med din vejrtrækning.
  • Der er ofte få eller ingen pauser undervejs i flow yoga, og du vil formentlig støde på en del solhilsener, men indholdet kan variere meget fra flow yoga-time til flow yoga-time.
  • Flow yoga er oplagt for dig, der gerne vil have meget bevægelse og udfordre din krop fysisk, fordi der både er styrke og høj puls at hente.
Her ses hundens stilling, som kræver balance, smidighed, armkræfter og udholdenhed. Foto Michael Svenningsen
Der blev holdt to meters afstand til hinanden på strandbredden. Kropskonktakt, som yogainstruktører Julie Gissel plejer at bruge til at assistere med, var således bandlyst, da coronakrisen stadig er en realitet. Foto Michael Svenningsen
Yogainstruktør Julie Gissel cykler også rundt til sine klienter i Bredballe med sin briks og tilbyder yogasessioner og kropsterapi. Det tilbyder hun ligeledes i eget hjem - dog med forholdsregler under coronaen. Foto Michael Svenningsen
Når Trine Kjærgård dyrker yoga, er det en gave til hende selv. Det er et meditativt afbræk, som gavner hende, fortæller hun. Foto Michael Svenningsen
Yoga ved Tirsbæk Strand. Foto Michael Svenningsen
Yoga ved Tirsbæk Strand. Foto Michael Svenningsen
Yoga ved Tirsbæk Strand. Foto Michael Svenningsen
Yoga ved Tirsbæk Strand. Foto Michael Svenningsen
Yoga ved Tirsbæk Strand. Foto Michael Svenningsen
Yoga ved Tirsbæk Strand. Foto Michael Svenningsen
Yoga ved Tirsbæk Strand. Foto Michael Svenningsen
Yoga ved Tirsbæk Strand. Foto Michael Svenningsen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce