Entusiastisk ægtepar står bag dansk museum for folkevogne

Carsten Andersen med den Volkswagen Cabriolet, som er en hjørnesten i samlingen. Foto: VW & Retro Museum

Entusiastisk ægtepar står bag dansk museum for folkevogne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sussi og Carsten Andersen har fået godt fat med VW & Retro Museum i vestjyske Ulfborg og udvider nu blandt andet med B&O's gamle fabriksbrandbil.

Der er ægte begejstring at spore bag den snes klassiske folkevogne, der står udstillet på VW & Retro Museum i Ulfborg vest for Holstebro. Det er med fire år på bagen et af landets yngste bilmuseer, men er med 4000 besøgende i fjor hurtigt blevet en af Vestkystens pænt populære attraktioner.

Ildsjælene bag er ægteparret Sussi og Carsten Andersen, som nu er klar med mere retro og ikke mindst flere biler og udvider museet for anden gang. Det gælder for eksempel B&O's gamle fabriksbrandbil, som er lånt af B&O Museet i Struer. Det er en Volkswagen Pickup fra 1967, der er indrettet som slangevogn.

Samtidig kommer der også en stribe nyere klassiske modeller, blandt andet en række af de første VW Golf og VW Polo. En af de første VW Lupo er også på vej.

- Det, som vi udbygger med, er blandt andet youngtimerne, som er de nye klassikere, og som du ikke ser på gaderne mere. Det gælder for eksempel Polo II, siger Carsten Andersen med henvisning til modellen, der kom 1982 som en slags ministationcar.

Nogle af modellerne
VW 111 (årgang 1953).VW 113 Deluxe (årgang 1959).

VW 113 (årgang 1967).

VW Type 311 - VW 1600TL (årgang 1971).

VW 231 Combi VW (campingbussen, årgang 1963).

VW Type 267 pickup (årgang 1967, der har kørt som møbelbil og rustvogn).

VW Type K70 (var den første vandkølede model).

Golf I, Golf II og Golf III.
Et af de sjældne klenodier er en 55 år gammel VW-campingbus, som familien selv har kørt over 90.000 km i. Foto: VW & Retro Museum
Et af de sjældne klenodier er en 55 år gammel VW-campingbus, som familien selv har kørt over 90.000 km i. Foto: VW & Retro Museum

Lang forhistorie

Sussi og Carsten er bidt af VW og bruger al deres fritid og deres opsparing på museet. Og de renoverer også selv de ellers tomme industribygninger, der nu udvider museet med yderligere 300 kvadratmeter, så det omfatter 2000 kvadratmeter, når det står færdigt til marts. Her er det også masser af tidstypiske rekvisitter fra 1950'erne og frem til 1970'erne, som trailere, knallerter, cykler og tilbehør og ikke mindst et picnicområde.

Carsten Andersen er ikke i tvivl om, hvad der trækker ved mærket.

- VW har en lang forhistorie. Det er fascinerende at følge mærket, især når man har været med fra starten, siger Carsten Andersen, der købte sin første folkevogn, en guldmetallic 1303, da han var 16 år.

Men dog solgte den, inden han fik kørekort, så en Golf endte med at blive den første bil med mange kilometers kørsel.

Museet kan sagtens få flere gæster, tror Carsten Andersen. For eksempel tyskere i sommerhuse på Vestkysten. En amerikansk familie på storbyferie i København lejede sågar en bil for at køre en tur til Ulfborg.

- VW er er stærkt brand, som der er stor interesse om. De overlevede også dieselskandalen. Den ville have slået mange andre fabrikker ihjel, mener Carsten Andersen.

Han arbejder til hverdag som lastbilchauffør, og museet har foreløbig kun åbent søndage. Men et hold af frivillige skal hjælpe med at geare op.

En sort Folkevogn fra 1950?erne er også en af de markante biler i samlingen. Foto: VW & Retro Museum
En sort Folkevogn fra 1950?erne er også en af de markante biler i samlingen. Foto: VW & Retro Museum

Skal huske fortiden

Carsten Andersen, som er 52 år, er opvokset på en servicestation i Ulfborg, og han har fået interessen for biler ind fra barnsben. Som 20-årig blev han Danmarks yngste forpagter af en Esso-servicestation i Lemvig, og her mødte han også sin kone.

Museet byder endvidere på en gammel købmandsbutik med varer og indpakninger fra for 50 år siden. Så der er andet at se på end de firehjulede. En afdeling med gamle kameraer er sågar på vej.

- Vi lever i dag i en smid væk-kultur. Derfor er det godt at vise, at ting af kvalitet kan holde i mange år. Unge i dag kender ikke en fastnet-telefon eller en skrivemaskine. Udviklingen går så stærkt, og så er det sundt somme tider at gribe fat i den nære fortid, siger Carsten Andersen.

Entusiastisk ægtepar står bag dansk museum for folkevogne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce