Minimalistisk køreglæde fra Porsche

Porsche 718 T Boxster (på billedet) og 718 T Cayman er skabt som helt minimalistiske køremaskiner. Foto: Porsche

Minimalistisk køreglæde fra Porsche

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Porsche klar med enkle 718 T-versioner af den åbne Boxster og den lukkede Cayman, der er udstyret med basismotoren på 300 hk.

Dedikerede fans af Porsche vil helt sikkert nikke genkendende til betegnelsen "T", der i sin tid prydede bagenden på de enkle firecylindrede 911 T-modeller. Den er nu tilbage på de helt nye 718 T Boxster og Cayman, hvor den første er åben og den anden lukket.

De er bestykket med en 2,0-liters basismotor på 300 hk, og der er lagt op til nærmest minimalistisk køreglæde af den slags, som kun kan opleves på små snoede veje, lyder det fra producenten.

Her spiller en sænket sportsundervogn sammen med 20-tommer hjul og en manuel gearkasse med kortere skift i kulissen samt Porsches Torque Vectoring, som trækker bilen hurtigere og mere stabilt rundt i sving, og tilhørende mekanisk spærre-differentiale på bagakslen. Men det vil også blive muligt at få modellen med Porsches PDK-dobbeltkoblingsgearkasse.

Inden døre er masser af ?T?- trim. Infotainment-systemet er taget ud og erstattet af et større handskerum. Foto: Porsche
Inden døre er masser af ?T?- trim. Infotainment-systemet er taget ud og erstattet af et større handskerum. Foto: Porsche

Topfart på 275 kilometer i timen

Præstationerne hedder her 0-100 på 5,1 sekunder - og 4,7 sekunder med automatgearet - mens topfarten er 275 kilometer i timen. Helt specielt for denne model er en ekstraordinær dynamisk montering af gearkassen, som sikrer færre vibrationer. Det er noget, som ud over at forbedre køredynamikken også giver en mere komfortabel kørsel på udfordrende veje.

Med i standardudstyret er Porsches Sport Chrono Package, hvor bilen kan sættes op til Normal, Sport, Sport Plus samt individuelle køreindstillinger.

Inden døre er modellerne bestykket med T-trim, der ud over logo i nakkestøtterne også omfatter et GT Sports-læderrat.

Porsche har fjernet infotainment-systemet for at give bedre vægtfordeling og, som en bonus, plads til en større kardanboks i de små topersoners sportsvogne. Det specielle Porsche Communication Management (PCM) Module, kan dog bestilles uden merpris.

Udvendigt kan modellerne kendes på afgangsrør i sort højglans, mens de som noget ekstraordinært kan fås i specialfarverne Lava Orange og Miami Blue. Danske priser eller tidspunkt for lancering kendes ikke.

Modellerne er udstyret med den 2,0 liters motor på 300 hk, men har bl.a. optimeret gearkasse og undervogn. Foto: Porsche
Modellerne er udstyret med den 2,0 liters motor på 300 hk, men har bl.a. optimeret gearkasse og undervogn. Foto: Porsche

Minimalistisk køreglæde fra Porsche

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce