32 byggegrunde blev solgt i 2018

Snurretoppen i Billund er et af de områder, hvor der i løbet af de seneste år er blevet solgt en del byggegrunde. Arkivfoto: Keld Stampe

32 byggegrunde blev solgt i 2018

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

For første gang i flere år blev der sidste år solgt byggegrunde i både Filskov og Hejnsvig.

Billund Kommune: 32 gange i løbet af 2018 lykkedes det Billund Kommune at sælge en byggegrund til en privat borger. Det er en enkelt gang mere og dermed stort set på niveau med året i forvejen, men på et væsentligt område ser tallene for 2018 anderledes ud, hvis man sammenligner dem med grundsalget i 2017.

Der er nemlig kommet mere gang i oplandsbyerne. I Vorbasse blev der i det forløbne år solgt fem grunde, hvilket er mere end i de foregående tre år tilsammen, og desuden er der i både Hejnsvig og Filskov blevet solgt en byggegrund i det forløbne år. Det er efterhånden adskillige år siden, at det senest lykkedes kommunen at komme af med en grund i en af disse to byer. Til gengæld er der sidste år ikke solgt nogle grunde i Sdr. Omme, hvor der i løbet af 2017 blev solgt to grunde i Rahbeksparken.

Her blev der solgt byggegrunde i 2018
Billund: 17.

Grindsted: 8.

Vorbasse: 5.

Hejnsvig: 1.

Filskov: 1.

Billund er mest populær

I Billund, som gennem adskillige år har været den mest populære by i kommunen at købe en grund, er der i løbet af 2018 solgt 17 grunde, hvilket er en håndfuld færre end året i forvejen. Det er på Tusindbenet og Bænkebideren, at grundene i løbet af året er blevet solgt.

Det er dog fortsat Billund, som er den by, hvor byggegrundene lettest bliver solgt, og kommunen er allerede i gang med at byggemodne et nyt område ved Møllevej. Forventningen er, at der mod slutningen af 2019 igen vil blive udbudt nye grunde til salg i den sydlige ende af byen.

I Grindsted blev der i 2018 solgt otte byggegrunde - alle i Morsbøl-området.

32 byggegrunde blev solgt i 2018

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce