Årets Grindsted-revy rykker ind i Magion

Grindsted Amatør Scene spillede sidste år på 10. klassecentret. I år rykker de ind i Magion. Arkivfoto: André Thorup

Årets Grindsted-revy rykker ind i Magion

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Revyen i Grindsted rykker et par uger frem i kalender for til gengæld at kunne rykke ind i Magion.

Grindsted: Det bliver i Magion, at man i foråret kan opleve årets Grindsted-revy.

Det oplyser Grindsted Amatør Scene (GAS).

Revyen har i sin levetid spillet i flere andre bygninger på Tinghusgade, og nu er turen til Magion.

- Vi har været rigtigt glade for, at både Vestre skole, gymnasiet, erhvervsgymnasiet og 10. klassecenteret i tidens løb har huset vores revyer, og GAS vil gerne holde døren åben for, at vi igen i fremtiden kan få lejlighed til at sætte forestillinger op i nogle af skolernes lokaler, men nu er det altså kultur- og idrætscenteret, der står for tur, siger Niels Lind Brunsborg via en pressemeddelelse.

Allerede sidste år forsøgte Magion og GAS at finde et tidspunkt, hvor det passede begge parter at spille revyen i centeret, men det viste sig ikke muligt, da Magion var optaget meget af foråret, og GAS ikke kunne flytte revyen på grund af andre forestillinger.

Samarbejdet mellem Magion og GAS er endt med en aftale om, at GAS leverer revyen, mens Magion holder arrangementet og står for mad, billetsalg og barsalg.

- Det er en model, vi er rigtigt glade for. Vi er rigtigt gode til at skrive og opføre sketcher og sange, og Magion lever af at lave fantastiske arrangementer, så det er ren win-win, lyder det endvidere fra Niels Lind Brunsborg i pressemeddelelsen.

Revy 2019
GAS Revy 2019 spiller i uge 12 - nærmere bestemt den 21., 22. og 23. marts 2019 - altså to uger tidligere end det har været tilfældet de seneste tre år.Torsdag og fredag kan der tilkøbes spisning. Se mere på Magions hjemmeside www.magion.dk

Fokus på penge

Årets revy får titlen "Hvor har de pengene fra?".

Sketchene berører lokale emner som kunstgræsfodboldbaner, kviksølv i Engsøen, butiksdød i Grindsted, røgfri arbejdstid for kommunalt ansatte og Den Jyske Sparekasse, som efterhånden er lidt af en evergreen i GAS Revyen. Der bliver dog også plads til Britta Nielsen med de 111.000.000 kroner, som er forsvundet fra Socialministeret og flere andre emner.

På scenen i år er Anne Lise Holm, Birgitte Antonius, Lene Krolykke Schmidt, Brian Andersen, Jørgen Madsen og Tom Madsen. Musikken bæres af kapelmester John Skou på klaver. I år akkompagneres han af to musikanter fra MGK i Esbjerg på bas og trommer samt Rikke Reiff Brunsborg på baggrundsvokal.

Revyen instrueres for fjerde år i træk af Niels Lind Brunsborg.

Årets Grindsted-revy rykker ind i Magion

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce