Årets erhvervsfremmepris gik til flyselskabet Sun-Air

Søren Klausen (th.), formand for Billund Erhvervsfremme, overrækker diplomet til Kristian Tvergaard, kommerciel direktør i Sun-Air, som modtog prisen i ejerens og direktørens fravær. Foto: André Thorup

Årets erhvervsfremmepris gik til flyselskabet Sun-Air

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det Billund-baserede flyselskab Sun-Air of Scandinavia A/S fik torsdag aften overrakt årets erhvervsfremmepris

Grindsted: Fra 1 til 235 medarbejder.

Niels Sundberg har haft stor succes, siden han for 40 år siden stiftede flyselskabet Sun-Air of Scandinavia A/S i Billund. I samme periode har virksomheden altid leveret overskud, og i sidste regnskabsår endte omsætningen på 430 millioner kroner.

De resultater har været med til at sikre, at Sun-Air blev vinderen af årets erhvervsfremmepris, der blev uddelt torsdag aften ved en stort erhvervsarrangement på Hotel Svanen i Grindsted.

Her var over 100 erhvervsfolk og politikere fra kommunen samlet, og de kunne se Søren Klausen, formand for Billund Erhvervsfremme, overrække prisen til Sun-Air.

- Vinderen var det indlysende valg. Sun-Air har været en væsentlig bidragyder til væksten i Billund Lufthavn, lød det blandt andet i motivationen fra Søren Klausen, som også hæftede sig ved virksomhedens syn på kvalitet.

- De er gået stik modsat alle andre i branchen og har valgt at beholde alle ydelser i prisen, tilføjede formanden.

Erhvervsfremmeprisen
Det er 16. gang, at Erhvervsfremmeprisen bliver uddelt.Prisen går til en virksomhed, en forening eller en privatperson, som har bidraget til at fremme erhvervsudviklingen i Billund Kommune.

Prisen bliver uddelt i et samarbejde mellem Billund Kommune, Billund Erhvervsfremme, Den Jyske Sparekasse og JydskeVestkysten.

De seneste års priser er gået til Marmorline, HN Group, Søren Østergaard, Scandinavian Avionics, KG Hansen & Sønner, HCP Nordic, Billund Aquakulturservice og Green Team Group.
Kristian Tvergaard kunne efterfølgende fortæller, at Sun-Air har tænkt sig at blive i Billund, trods at andre flyselskaber flytter udenlands efter billigere arbejdskraft. Foto: André Thorup
Kristian Tvergaard kunne efterfølgende fortæller, at Sun-Air har tænkt sig at blive i Billund, trods at andre flyselskaber flytter udenlands efter billigere arbejdskraft. Foto: André Thorup

Sun-Air bliver i Billund

Både ejer og stifter Niels Sundberg samt sønnen Kristoffer Sundberg, som i dag er administrerende direktør, var dog på forretningsrejse i udlandet torsdag, og derfor var det kommerciel direktør Kristian Tvergaard, som modtog prisen på vegne af Sun-Air.

- Jeg tør godt sige, at det er en stolt virksomhed i dag, lød det fra vinderen.

- Vi har ikke de største fly eller flyver med flest passagerer, men vi er med til at udvikle området. Vi har et fantastisk samarbejde med Billund Lufthavn, og vi ser frem til nogle rigtige gode år i fremtiden. Mens andre flyselskaber rykker ud af landet, vil vi forblive dansk og forblive i Billund, tilføjede Kristian Tvergaard blandt andet i sin tale.

Sun-Airs mange aktiviteter omfatter ruteflyvning, forretningsflyvning, ambulanceflyvning, handel med fly og salg/køb/servicering af reservedele. Ruteflyvningen foregår under British Airways' brand som franchisepartner, mens charterflyvningen foregår under brandet JoinJet.

Med prisen følger en en statuette af billedkunstner Keld Moseholm. Foto: André Thorup
Med prisen følger en en statuette af billedkunstner Keld Moseholm. Foto: André Thorup

Årets erhvervsfremmepris gik til flyselskabet Sun-Air

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce