Anni og Troels om tvangsflyttede borgere: - Sådan kan vi ikke behandle unge mennesker

Både Anni Matthiesen (V) og Troels Ravn (V) siger, at der ikke er noget at gøre ved 24-årsreglen. Arkivfoto

Anni og Troels om tvangsflyttede borgere: - Sådan kan vi ikke behandle unge mennesker

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Både Anni Mathiesen (V) og Troels Ravn (S) vil skubbe til det politiske system for at få undersøgt sagsbehandlingen i SIRI. De beklager, at unge danskere med udenlandske ægtefæller ikke kan få lov at bo i Danmark, man kan ikke love, at 24-årsreglen og tilknytningskrav bliver opblædt.

Billund Kommune: Unge danskere - under 24 år - der rejser ud i en international verden og finder deres livs kærlighed, kan ikke vende hjem og bosætte sig i Danmark.

Det rammer også hårdt i den internationale by Billund, som JydskeVestkysten har givet to eksempler på i de seneste dage.

Det skærer de to lokale folketingspolitikere, Anni Mathiesen (V) og Troels Ravn (S), i hjertet, men samtidig understreger de, at det bliver svært at lave om på.

- Reglerne er lavet for at undgå tvangsægteskaber, og jeg kan ikke love, at vi kommer til at ændre på dem, siger Anni Mathiesen.

Troels Ravn er af samme holdning:

- Nogle gange gør lovgivning fri på nogle områder, mens de virker negativt på andre. Det er rigtig svært, for i sidste ende har vælgerne ønsket en stramning på udlændingeområdet, siger Troels Ravn.

Han mener alligevel, at det er helt forrykt, at unge ikke kan rejse i en international verden og vende hjem med deres livs kærlighed.

- Kærlighed kender ingen grænser, men der er desværre rigtig mange eksempler på, at den ikke holder i Danmark, siger Troels Ravn, der kalder det synd og skam for de unge - men også for samfundet - for de unge, der bliver ramt, vil netop gerne bidrage.

SIRI
SIRI indgår hvert år en mål- og resultatplan med Udlændinge- og Integrationsministeriet. Kontrakten indeholder nogle udvalgte målbare aktiviteter for kerneområderne, der vil være i fokus for styrelsens indsats det pågældende år.

SIRI er - sammen med Udlændingestyrelsen - ansvarlig for at behandle ansøgninger om opholdstilladelse til tredjelandsstatsborgere, dvs. statsborgere i et land uden for Norden og EU/EØS, som skal have en opholdstilladelse for at opholde sig i Danmark.

Dertil varetager styrelsen blandt andet integrationsopgaver i kommunen, danskundervisning og prøver for udlændinge.

Umenneskeligt system

Politikerne vil dog straks skubbe til det politiske system for at få kigget nærmere på sagsbehandlingen i SIRI - Styrelsen for International Rekruttering og Integration.

Her har Anni Matthiesen allerede været helt nede i Oliver Rask Schmahl og hans canadiske kones sag, da familien bad om hendes hjælp.

- Jeg kender sagen rigtig godt, og den går helt ind i hjertekulen, for det kunne både være dit og mit barn, der stod i denne her situation, siger Anni Mathiesen, der medgiver, at de unge mennesker er blevet behandlet rigtig dårligt i det offentlige system - hvor det har været svært at få et simpelt svar og ikke mindst korrekt vejledning.

- Systemet virker så stift og umenneskeligt, at det er helt uhyggeligt. Det kan ikke være rigtigt, at et offentligt system ikke er for borgerne - det skal det være uanset om det gælder rådhuset i Billund eller en styrelse, siger hun, der vil tage fat Venstres ordfører på området for at få set på styrelsens sagsbehandling og vejledning.

Troels Ravn vil tage fat i integrations- og udlændingeministeren for at få undersøgt styrelsens bearbejdning af sagerne.

Begge er de kede af, at unge, som er stærkt eftertragtet arbejdskraft i Danmark, må vælge at flytte til Tyskland og Sverige for at kunne være sammen med deres ægtefælle.

- Et eller andet sted står der "dum i nakken" på os, for vi presser veluddannede, unge mennesker til uddannelse og job i udlandet, og hvis de bliver taget godt imod der, hvorfor så vende tilbage?, siger Troels Ravn retorisk.

Anni og Troels om tvangsflyttede borgere: - Sådan kan vi ikke behandle unge mennesker

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce