Billund Byråd trodser paradigmeskiftet: I Billund er flygtninge bare borgere som alle andre

I Billund Kommune vil man blive ved med at tilbyde flygtninge en permanent bolig. Arkivfoto: Rene Lind Gammelmark

Billund Byråd trodser paradigmeskiftet: I Billund er flygtninge bare borgere som alle andre

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Christianborg har gjort det muligt for kommunerne at gøre mere ud af at få flygtninge sendt tilbage til hjemlandet igen, men i Billund Kommune ændrer man ikke på velkomsten.

Billund Kommune: Selvom et flertal på Christiansborg mener, at der skal være en anden tilgang til flygtninge, deler Billund Byråd ikke helt samme opfattelse.

Regeringen og Dansk Folkeparti har ellers indgået en aftale om det såkaldte paradigmeskift, hvor fokus på udlændingeområdet skifter fra integration til midlertidig ophold og hjemsendelse.

Skiftet betyder blandt andet, at man har fjernet kravet til kommunerne om, at man skal tilbyde flygtninge en permanent bolig. Kommunerne har fremover kun pligt til at placere flygtninge i midlertidige boliger, men i Billund Kommune vil man fortsætte med at tilbyde en permanent bolig til flygtninge.

- Når vi får mennesker til Billund Kommune, kan det godt være, at de er flygtninge, men når først de er her, er de bare borgere i Billund Kommune ligesom alle andre. Vi bruger også anvisningsretten over for etniske danskere, i det omfang det er nødvendigt. Flygtninge har så bare oftere brug for hjælpen. Vi havde nok også sværere ved at finde en bolig selv, hvis vi kom til Syrien uden at kunne sproget. Så vi prøver på at behandle folk så ens som muligt. Så kan man sige, at det er der jo ikke noget paradigmeskift i, men det har staten selv givet os mulighed for at vælge, siger Robert Terkelsen (V), formand for voksenudvalget, som tog beslutningen.

Anvisningsretten er kommunens måde at sikre, at borgere med for eksempel økonomiske eller sociale problemer kan komme forrest i køen til en bolig.

Paradigmeskiftet
Paradigmeskiftet er en ændret tilgang til udlændingeområdet, vedtaget af regeringen og Dansk Folkeparti som del af finansloven 2019. Skiftet har medført en række lovændringer, hvor fokus på flygtninge går fra integration til hjemsendelse.

Mange af ændringerne har kommunerne ikke indflydelse på. For eksempel sænkes integrationsydelsen med 2000 kroner for enlige forsørgere og 1000 kroner for gifte og samboende. Den har også ændret navn til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse for at sende et signal om, at man ikke skal integreres, men sendes hjem, når det er muligt.

Enigt udvalg

I beslutningen, som blev bakket op af et enigt voksenudvalg med medlemmer fra både Venstre, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre, ligger også, at man ikke mere aktivt end tidligere vil vejlede i hjemsendelse.

Det glæder den socialdemokratiske repræsentant Kris Jensen Skriver:

- Jeg er ikke den store tilhænger af paradigmeskiftet, så det er positivt, at vi har holdt fast i at gøre, som vi altid har gjort. Det handler om, at vi byder folk velkommen og fortæller om, hvilke rettigheder, muligheder og pligter de har i samfundet, frem for at byde dem velkommen med en vejledning i, hvordan de kommer hjem. Det er en underlig måde at modtage folk på, siger Kris Jensen Skriver.

Billund Byråd trodser paradigmeskiftet: I Billund er flygtninge bare borgere som alle andre

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce